Du är här: www.bryggeriet.dk > Öl > Ølanmeldere > 2000 > Oktober
 
Fatöl bör drickas nybryggt

MÅNEDENS ØL: "OKTOBERFEST-ØL" (CA. 6,5 % VOL. ALC.)

Månedens øl i oktober anmeldes af Tim Vollerslev

Da jeg var glad teenager – ja, vi er næsten tilbage i tiden, hvor øl hed mjød og microbryggerier var noget, man legede i Lego – da havde vi et udtryk blandt kammeraterne, som vi brugte, når man havde det virkelig skidt, og det lød sådan her: ”Nu kunne jeg virkelig godt bruge en solvarm porter og et slag i skridtet med en sammenrullet Søndagsberlinger.”   Nej, vi var ikke de dybeste skåle i Margrethesamlingen, men vi var glade for øl. Dette lille kig ind i min ungdom, håber jeg, giver en lille idé om, at Porteren som drik ikke lige var noget, vores ganer gik på hugst efter. Heller ikke selv om den var kold. Her 4000 år senere, hvor mine smagsløg er blevet mishandlet af tidens tand og fest-cerutter, burde en god microbrygget Porter vel kunne gejle en midaldrende mand op til jubel, eller hür? Vi prøver.

 

Jeg tager nu glasset, lægger nakken tilbage, og….jooeee …okay…hallo…den lægger sig som en rar tobaks- og lakridslugtende kulsort og besk onkel ved sine af mine rollatorstøttede smagsløg og giver sig til massere dem. Ja, så er onkelmetaforen vist kørt helt ud i gearene. Men jeg synes faktisk, den har en fantastisk start, når den rammer ganen. Blød, rund fadagtig, og pludselig kommer det bitre Portergodstog så buldrende efter få sekunder og minder mig om, hvorfor jeg er mest til de sirupsfarvede Lagerbajsere, der giver din tunge et gyldent håndtryk og lille klem i skridtet, mens du venter. Nej, jeg er ikke en Portermand. Men så kom jeg i tanke om den trend, vi også havde som unge mænd, når vi skulle virke mere voksne, end vi var. Half and half! Hallo - kan vi få lidt Apollo ind her til bord 7? Gammelpot hér skal lige mixe!

 

Og dér - bedst som jeg havde afskåret Porteren som idé - fik jeg halveret et glas med lige dele gylden og mørk. Og så KAN DET EDDEMANME nok være, at der blev spillet op til jitterbug i ganeorglet. Det er en genial opfindelse, de der to fyre Half og Half fik i sin tid. Jeg var vitterlig ved at drikke det lidt for hurtigt af bar glæde over, at en Apollo Porter kunne give et decideret glamourøst rap i røven til en ellers helt igennem perfekt Lager. Ja, jeg var nærmest fjoget i flere timer efter. Så månedens ølanmeldelse af Apollo Porteren må siges at være følgende. Er du klar?

 

Svedige 2 ankre ud af seks til Porteren som solo idé. Og virile 6 ud af seks ankre for Apollos Porter i skøn sammensmeltet Halv Und Halv udgave med Apollo Lager. Tillykke. Fanfare. Flag og balloner ned fra himlen! Takketale. Hele gøjemøjet.

 

Min næste anmeldelse bliver af mig, der benytter ren Porter i en gryderet. Og så skal du bare se, hvordan der vil blive kysset og krammet over resultatet!

 

Jan Gintberg

Köket rekommenderar

Copyright © 2012 - Aage Damgaard ApS, Lundvej 8, DK- 7400 Herning