Du är här: www.bryggeriet.dk > Öl > Ølanmeldere > 2000 > August
 
Fatöl bör drickas nybryggt

MÅNEDENS ØL: "HAMP ØL" (CA. 6,5 % VOL. ALC.)

Månedens øl i august anmeldes af Annette Schjødt

En af livets forpligtigelser er at gøre mennesker glade, og mit job er at dele aviser ud om morgenen på Rådhuspladsen i København mandag til fredag, og dér får jeg muligheden for at udbringe mit budskab. Det er vigtigt at få afleveret avisen med et par små samba-trin, glade kommentarer eller et råd med på vejen.  Jeg føler, at det er en pligt at give et andet menneske en opmuntring med på vejen, for det er så lidt, der skal til. Et nik, et smil kan gøre underværker og nogle gange også forståelse. Hvis danskerne og indvandrerne lod være med at kigge ned i jorden, når de møder hinanden, og i stedet hilste på, så kan det være, at det hele går lidt bedre. Måske.

 

En morgen blev jeg inviteret af en af mine kunder, som er brygger på et bryggeri, til at smage på en øl med Guárana i øllen. Det mente jeg, at det var jeg den rigtige til, da øl er min foretrukne humør-drik, og hvis man oven i købet kan få energi oveni. Wauww...

 

Jeg møder op med min søn og en veninde en varm søndag. Vi kommer ned i vistnok lagerkælderen. Der bliver jeg mindet om, hvorfor jeg er så glad for Danmark. Kulden er lige noget for mig. Vi får øllen, som er mørk / rødlig. Smager på den og spørger om, hvordan Guárana smager. Bryggeren siger, at den giver en lidt træagtig smag til øllet. Det ved jeg ikke rigtigt, om det passer, men godt smager den. Spiser en bøf og drikker noget mere. Kan mærke lidt energi. Måske snakker jeg meget. Det er svært at bedømme, om det er alkoholen eller om det er Guáranaen, som virker. Jeg er sikker på, at hvis mit landshold havde drukket noget af det her, så var det måske gået bedre i Tyskland.

 

Jeg er meget glad for oplevelsen med anderledes øl, som jeg har fået i aften, og når jeg får det spørgsmål, som jeg bliver spurgt om mest. Hvad kommer jeg i kaffen om morgenen for at få den energi, er svaret fra nu af : Guárana-øl.

 

P.S. Jeg drikker ikke kaffe...

 ----------------------------------------------------------

Bryggerens kommentar: 

FREE BEER v. 2.1. er naturligvis ikke gratis (free), men opskriften er frit tilgængelig og må benyttes af alle interesserede under den forudsætning, at eventuelle ændringer af opskriften må bruges af andre.

 

Ideen bag FREE BEER er kunstnergruppen SUPERFLEX’ og taget fra IT-verdenen, hvor bl.a. det fri (og ofte gratis) styresystem Linux er lavet som en protest mod "lukkede" programmer og ikke mindst den monopollignende status, som Microsoft Windows har.

 

Selve øllet "FREE BEER 2.1" er en kastanie-rød-brun øl med en kraftig maltet smag. Den kraftige malt balanceres fint af humlens blomsteragtige aroma og bitterstof. Som en lille kuriositet er der tilsat knuste sydamerikanske guaranábær, som indeholder koffein, der giver en behagelig opkvikkende virkning.

 

Köket rekommenderar

Copyright © 2012 - Aage Damgaard ApS, Lundvej 8, DK- 7400 Herning