En af livets forpligtigelser er at gøre mennesker glade, og mit job er at dele aviser ud om morgenen på Rådhuspladsen i København mandag til fredag, og dér får jeg muligheden for at udbringe mit budskab. Det er vigtigt at få afleveret avisen med et par små samba-trin, glade kommentarer eller et råd med på vejen.  Jeg føler, at det er en pligt at give et andet menneske en opmuntring med på vejen, for det er så lidt, der skal til. Et nik, et smil kan gøre underværker og nogle gange også forståelse. Hvis danskerne og indvandrerne lod være med at kigge ned i jorden, når de møder hinanden, og i stedet hilste på, så kan det være, at det hele går lidt bedre. Måske.

En morgen blev jeg inviteret af en af mine kunder, som er brygger på et bryggeri, til at smage på en øl med Guárana i øllen. Det mente jeg, at det var jeg den rigtige til, da øl er min foretrukne humør-drik, og hvis man oven i købet kan få energi oveni. Wauww...

Jeg møder op med min søn og en veninde en varm søndag. Vi kommer ned i vistnok lagerkælderen. Der bliver jeg mindet om, hvorfor jeg er så glad for Danmark. Kulden er lige noget for mig. Vi får øllen, som er mørk / rødlig. Smager på den og spørger om, hvordan Guárana smager. Bryggeren siger, at den giver en lidt træagtig smag til øllet. Det ved jeg ikke rigtigt, om det passer, men godt smager den. Spiser en bøf og drikker noget mere. Kan mærke lidt energi. Måske snakker jeg meget. Det er svært at bedømme, om det er alkoholen eller om det er Guáranaen, som virker. Jeg er sikker på, at hvis mit landshold havde drukket noget af det her, så var det måske gået bedre i Tyskland.

Jeg er meget glad for oplevelsen med anderledes øl, som jeg har fået i aften, og når jeg får det spørgsmål, som jeg bliver spurgt om mest. Hvad kommer jeg i kaffen om morgenen for at få den energi, er svaret fra nu af : Guárana-øl.

P.S. Jeg drikker ikke kaffe...

 ----------------------------------------------------------

Bryggerens kommentar: