MÅNEDENS ØL / Februar 2010: "BORNEM" (ca.5,6-7,4 % vol. alc.)
BORNEM
I denne måned har vi desværre ingen ølanmelder, men her er
Bryggerens kommentar
til månedens øl:
Under en inspirationstur til Belgien i 1994 stødte vi, blandt mange smagte øl, på "Bornem" fra det lille bryggeri Bios i Ertvelde. Vi blev så begejstrede, at vi inviterede deres brygmester Geert de Smeeth til Danmark for at pilotbrygge Bornem sammen med brygmestrene fra Sct. Clemens og Apollo.
Siden da har vi præsenteret Bornem på bryggerierne to gange. Nu er det tredje gang, Bornem er månedens øl, og for at gøre den lidt anderledes end tidligere, har vi justeret lidt på humlen, og mener, den sidder lige i øjet.
Som det meste belgiske øl er Bornem overgæret og har en høj alkoholprocent. Den er stærk på smag af malt og karamel, og har en snert af citrus, som kommer fra det tilsatte Ciacoa.
Skål!
Gustav Ullerichs
Brygger, Bryggeriet Sct. Clemens, Århus
