En ægte forårsklassiker

En 17-grader varm fredag middag på Vesterbrogade 3 blev jeg enig med mig selv om, at hvis Maj Bock var et væddeløb, ville den være en klassiker. Fuldt på højde med Liège-Bastogne-Liège og andre forårsløb, som specielt nydes af kendere, der sætter pris på kvalitet og karakter. Hverken for lidt eller for meget af gode ingredienser giver et godt resultat. Begge dele er årlige tilbagevendende begivenheder, der smager af forår og har været værd at vente på.

Solen skinner, tøserne er noget lettere påklædt end vanligt, og skummet på den tyske opfindelse "Maj Bock" holder noget længere end normalt. Sagt med andre ord, er det sgu rimeligt svært at bevare pessimismen på sådan en forårsdag, hvor man sidder skarpt bevæbnet med den ravgyldne drik i hånden, nyder udsigten over Vesterbrogade og glemmer alt om flexlån, finanskriser og det skide stakit ind til naboen, der skulle havde været sat op sidste sommer.

Ingen grund til at lade sig narre over Maj Bockens mørke farve, for den er lettere i smagen, end man umiddelbart regner med. Tilpas bittersød med et stænk malt, og måske er det en eller anden blomst/frugt, jeg ikke lige kan komme i tanke om.

Maj Bock er vel egentligt tegn på, at vinteren er forbi, så jeg beslutter at blive hængene og "nive" en til. Det er jo ved at være længe lyst, så tiden er inde til at nyde tilværelsen for en gangs skyld, og tjeneren forstår, at et let nik betyder nye forsyninger.

Omkring den 3. Maj Bock tror jeg saftsusemig, at der sidder et kvindemenneske og sender stjålne blikke over bordene. Hendes fyldige hår minder grangiveligt om skummet på min drik.

Efter den 4. Maj Bock begynder man at overveje, om ungerne ikke er ved at være gamle nok til selv at finde hjem fra børnehaven (her skal man måske lige havde i mente, at Maj Bock er på 6,9 %, så lad Dem ikke narre af den lette smag).

Pludselig kommer en lille (torden)sky hen over forårsfestlighederne, da konen ringer og spørger, hvor i hede hule helv... jeg er. Op på havelågen og OL i enkelstart hjemad.

I krydsforhøret ved hjemkomsten spørger mit livs lys, om det ikke er øl, jeg lugter af?

"Måske nærmere af syrlige skovbær, forårsstemning og et bette twist af malt, og derudover har jeg savnet dig for sindsygt i dag muslingmus, dit labre skår," svarer jeg.

"Knyt nu sylten og fis i Føtex på Ndr. Fasanvej, den lukker om mindre end 30 minutter," svares der igen, og som sagt, så gjort!

Nyd altid Maj Bock, når chancen byder sig. Pludselig er det for sent!!!

Brian Holm