Du er her: www.bryggeriet.dk > Øl > Ølanmeldere > 2009 > April
 
Rigtigt fadøl skal drikkes friskbrygget

MÅNEDENS ØL: KLOVN ØL (ca. 4,7 - 5,2 % vol. alc.)

Hele sommerens øl

Månedens øl i april anmeldes af Michael Carøe - skuespiller, entertainer, tv-vært, standup-komiker, sanger og konferencier.

Klokken er 18:00 på Hotel Danica i Horsens. Vi har netop færdiggjort otte timers casting af deltagere til TV2-programmet "Så det synger". I døren står en mand med to smukke 2-liters flasker. Han siger, at han kommer fra Bryggeriet Apollo, som har fremstillet disse særlige dråber i samarbejde med Casper Christensen og Frank Hvam. En klovn øl. Månedens øl.


"Den vil de gerne have, at du smager og anmelder.…" Fair nok. Det er da bedre end at blive påstået afhængig af obskure pornoblade, anholdt for cokehandel, eller hvad de drenge ellers plejer at udsætte mig for. Og timingen er god. Sådan en otte timers casting-session bør altid skylles ned med velsmagende øl. Og det er den sgu’. Jeg vil umiddelbart sige, at vi ikke bare har fat i månedens øl, men i hele sommerens!


Vi har at gøre med en lys IPA-lignende pilsner med en skøn tone af hyldeblomst. Den bliver en klar vinder som eftermiddags- og  pre-grillbajer, når varmen sætter ind. Og så er jeg også ret sikker på, at den vil gøre lykke hos kvinderne. Det gjorde den i hvert fald på castingholdet, hvor den fik fine ord med på vejen. Selv fra nogle af de mere hvidvins-orienterede piger.


Men nu skal testosteronfolket ikke lade sig skræmme. Den holder 5%, så man skal ikke lade sig narre af det blide væsen. Jeg er meget overrasket over, at Casper og Frank skulle have påvirket en produktion i den retning. For i ølklubben plejer de altid at sværge til de lidt tungere og mørke sorter.


Jeg mener jo klart, at tanken om at konstruere en øl med en shandy-agtig feeling og forstærket klang af hyld er min idé. Men lad nu det ligge :-)

 

"I maltens rige, er vi alle lige."

 

 

Michael Carøe

Kokken anbefaler

Ølbraiseret oksesteg

En kraftig, fyldig ret til kolde dage.
Serveres med kartoffelmos og tyttebær.

Kr. 175,-
Copyright © 2012 - Aage Damgaard ApS, Lundvej 8, DK- 7400 Herning