Du er her: www.bryggeriet.dk > Øl > Ølanmeldere > 2007 > Februar
 
Rigtigt fadøl skal drikkes friskbrygget

MÅNEDENS ØL: "MOSKUSBAJER" (CA. 6,9 % VOL. ALC.)

Som et jordskælv - næsten!

Månedens øl i februar anmeldes af Susanne Breuning og Jan Schou - skuespillere. De har begge arbejdet i showbiz i mere end 30 år; Susanne Breuning som skuespiller, sanger, danser, koreograf og meget mere - og Jan Schou som skuespiller, primært i revyer og lystspil. De optræder begge i øjeblikket i Herning i revyen ”Schou-Tur 2007”.

Efter en veloverstået premiere på revyshowet "Schou-Tur" på Østergaards Hotel i Herning, møder vi veloplagte op, men vågnede først rigtigt, da moskus-bajeren blev sat på bordet.

 

Moskusokser står spredt, selvom de er i flok, men når flokken samler sig, betyder det, at der er jordskælv i vente. Helt som et jordskælv var oplevelsen ikke, heldigvis, for ellers var vi gået under bordet, idet moskus-bajeren er på 6 %, og det kan mærkes - ikke mindst efter en premiere.

 

Vi blev enige om, at det er en rigtig vinterøl, som måske smager allerbedst i forbindelse med mad, som f.eks. den sprøde gris med håndtag, som vi har spist her før.

 

Men øllen er tiltrækkende, kilder på tungen, er sød og blomsteragtig, samtidig med at den har en mørk kraftig farve, og så er den dejligt mættende... Skulle vi sammenligne denne øl med en revy, så er den farverig, skummende, har en god krop, er eftertænksom, er en stærk sag, og den påvirker dig, om du vil det eller ej...

 

Så vi må sige, at det var en udsøgt fornøjelse for os to vindrikkere at være de første til at smage denne nybryggede skønne øl.

 

 

Kokken anbefaler

Ølbraiseret oksesteg

En kraftig, fyldig ret til kolde dage.
Serveres med kartoffelmos og tyttebær.

Kr. 175,-
Copyright © 2012 - Aage Damgaard ApS, Lundvej 8, DK- 7400 Herning