Polypper eller ej!

Nu ligger det sådan, at jeg har et problem med polypper i næsen. Dette bevirker, at jeg i perioder ikke kan lugte noget som helst, og at miste lugtesansen gør, som bekendt, ikke noget godt for smagssansen. Jeg havde derfor, til ølsmagningen allieret mig med en ven, der ville kunne assistere mig, hvis den var gal med polypperne.

Da vi ankom til restauranten (Bryggeriet), gik der ikke mange øjeblikke, før vi blev præsenteret for sidste måneds bryg. Allerede ved første tår åndede jeg lettet op ved visheden om, at denne aften ikke ville blive forstyrret af mit smagshandicap. Det var en chokolade-stout, en kraftig mørk øl, der på samme tid var dejlig forfriskende. Da min normalt fortrukne øl er Guinness, der dog er en kraftigere øl, var dette en dejlig overraskelse, som lagde en høj standard fra starten.

Efter denne lille appetitvækker fik vi en meget grundig, og jeg må understrege, meget spændene gennemgang af det lille bryggeri. Efter at brygmester Henrik Damgaard og hans lærling, Torleif Hoppe havde givet os dette vindue ind til den ædle kunst at fremstille god øl, kom aftenens højdepunkt, hvor vi skulle smage på denne måneds øl.

Denne overgærede og ufiltrerede øl efter belgisk opskrift er en kraftig fætter, gylden i farven og på hele 7 %. Denne aromatiske kraftkarl må betegnes som en udpræget vinterøl, og til trods for den høje alkoholprocent og sødmen virker den ikke så tung. Den komplekse smag af forskellige urter (der bliver bl.a. brugt timian i opskriften), gør, at det bestemt ikke er en øl, man kun har lyst til én af. Så lad venligst bilen stå!

Stærkt øl har ellers aldrig været mit fortrukne, da jeg tidligere har jeg forbundet det med bryg som Elefant, FF’er og porter, nok mest fordi det var det, som var tilgængeligt, inden der herhjemme kom gang i de såkaldte mikrobryggerier.

Fordelen ved denne øl er helt klart det delikate sammenspil mellem det kraftige, det lette, det søde og det bitre. I en anden terminologi, som jeg er fristet til at bruge, kunne man sige at den er en blanding af en Brian Nielsen for det kraftige, en Johnny Bredahl for det lette, en Mikkel Kessler for det søde, og en Mads Larsen for det bitre.

Jeg kan på det varmeste anbefale denne månedes bryg, og det må være op til den enkelte, om I vil smage den som boksevand eller som et stykke ædelt bryggekunst.

Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at jeg skal nå at smage den igen, inden februar er slut.

God tørst og skål!