MÅNEDENS ØL: "FREE BEER" (CA. 6,0 % VOL. ALC.)
HAPPY HACKING
Månedens øl i oktober anmeldes af
Richard Stallman
- Fri-software-guruen, Richard Stallman er månedens ølanmelder. Henrik Moltke taler med ham om frihed og ....
RMS: Ja?
HM: Hej, jeg ringer fra Superflex i København.
RMS: Undskyld, Super - hvem?
HM: Superflex.
RMS: Jeg kan ikke huske noget med det navn?
HM: Siger FREE BEER dig noget?
RMS: Ja!
HM: Godt. Altså, jeg ringer fra Superflex, og vi har lavet en øl, der hedder FREE BEER. Som vi nævnte, da vi skrev til dig, ville vi bede dig om at anmelde øllen.
RMS: Det ville ikke fungere. Sagen er, at jeg ikke kan lide øl. Jeg bryder mig heller ikke om, at folk går så meget op i at drikke sig fulde. Jeg har kun været fuld en gang, og det var på en flyvetur over Atlanten, hvor jeg havde begået den store fejltagelse at glemme mine sovepiller i kufferten, som jeg havde tjekket ind. Jeg prøvede at drikke whiskey for at opnå den samme effekt. Det fungerede ikke så godt, især fordi jeg ikke kunne fordrage smagen.
HM: Men det jeg tænkte, var, at du måske kunne anmelde idéen, nu hvor du ikke vil smage øllen?
RMS: Jamen, jeg er vild med idéen, så længe jeg ikke er nødt til at drikke det!
HM: Hvad med navnet? Jeg mener, de fleste forstår det jo nok i "gratis øl"-betydningen? Men der er jo også en anden –
RMS: Sælger I den?
HM: Ja, vi sælger den i vores butik, men –
RMS: Det håber jeg, for det koster jer jo penge at brygge den, så det giver mening at sælge enten flasker eller glas – og det får folk til at tænke: Det er fri øl, men det er ikke gratis øl.
HM: Lige præcis, det var også idéen. Men hvad synes du så om, at vi kalder den FREE BEER?
RMS: Jeg kan godt lide den - det er en sød måde at gøre opmærksom på noget på.
HM: Kan man kalde det et "hack"?
RMS: Ja, det er et hack. Det er snedigt på en legende måde, og så er det "hacking".
HM: Vi fik en e-mail fra dig for noget tid siden, hvor du kom med en meget konstruktiv kritik af vores måde at snakke om intellektuel ejendomsret på –
RMS: Mine kommentarer handlede nok snarere om "intellektuel ejendomsret" i citationstegn. Jeg bruger aldrig de ord. Og det er en misforståelse at bruge de ord, for de blander forskellige love sammen, der har meget forskellig virkning, som om de var en ting. Så hvis nogen prøver at sige noget om"intellektuel ejendomsret", er vedkommende allerede så forvirret, at han ikke kan tænke klart.
HM: Du foreslog også, at vi kaldte den en fri software-øl, i stedet for en Open source-øl?
RMS: Ja, det er fordi, jeg grundlagde fri software bevægelsen, og Open source er et begreb, der er blevet brugt til at opsluge vores fortjenester og adskille dem fra de idealer, de opstod udfra. Ser du, vi udviklede software, som folk kunne bruge på deres computer og lave om på - for frihedens skyld. Og den frihed, tror vi, er noget helt grundlæggende.
Der var millioner af mennesker, som var glade for at kunne dele og ændre, og som syntes, det var god software. Men de ville ikke se på det som et etisk spørgsmål, så de begyndte at bruge et andet ord, Open source, uden nogensinde at rejse de etiske spørgsmål, og de friheder som folk bør have.
De har ret til at have deres syn på sagen, men jeg deler det ikke, og jeg håber heller ikke, du gør. Jeg tror, et stort skridt på vejen mod fri software i det mindste er at tale om fri software.
HM: Men er der så en bedre måde, vi kan bruge ordene på end at tale om en Open source øl? For det lyder jo også underligt at kalde den en fri software øl..
RMS: Begge passer ikke rigtig, fordi øl hverken er software eller har en kildekode. Man kan ikke køre opskriften gennem en compiler - der findes ikke et program, der laver opskrifter om til føde.
Men hvis man vil bruge det til at gøre opmærksom på noget, kan man ligesågodt vælge den bevægelse, man støtter.
HM: Men hvis vi nu taler generelt om at tage værdierne fra fri software-bevægelse, eller endda fra Open source-lejren, og flytter dem over på noget, som ikke er software?
RMS: Det går jeg 100% ind for. Men det er slet ikke garanteret, at de kan bruges på alt her i livet. De kan kun bruges på nogle ting, og især på værker der er lavet af information.
HM: Men hvor går så skillelinien? Giver det mening at tale om en Open source kogebog end en open source bil –
RMS: Jeg vil helst ikke bruge begrebet Open source. Jeg støtter ikke open source-bevægelsen. Men ja, opskrifter bør være fri.
HM: Vi har forsøgt at genfortælle hele historien fra begyndelsen af 70´erne og op til nu, for at folk kan forstå det her. Det er ret kompliceret.
RMS: Det er det.
HM: Tror du, der findes en nemmere måde de her idéer kan rejse ind i folks bevidsthed på?
RMS: Jamen, jeg synes opskrifter er en god sammenligning, hvis man vil forklare fri software til folk. Folk, der selv laver mad, er vant til at dele opskrifter, og det er helt almindeligt at lave lidt om på dem, hvis man har lyst. Prøv så at forestille dig, hvis regeringen pludselig tog den frihed fra dem, og sagde: "Fra i dag vil vi kalde dig en pirat, hvis du kopierer eller deler en opskrift". Forestil dig, hvor vrede folk så ville blive. Det var den præcis den vrede, jeg følte, da de sagde, at jeg ikke længere kunne dele software. Jeg sagde: "Aldrig i livet! Det nægter jeg".
HM: Hvorfor tror du, det skete? Hvorfor har folk ikke krævet den slags før?
RMS: Der var ikke nok, der brugte computere. I computerens tidlige år var software almindeligvis fri. I 70´erne begyndte det at blive almindeligt med proprietær software, og den drejning mod det værre var fuldendt i begyndelsen af 80´erne. Men jeg havde oplevet at være del af et fælleskab af programmører, hvor det var helt almindeligt at dele. Da det forsvandt og uddøde kunne jeg se frem til en moralsk forkastelig fremtid, og det afviste jeg.
HM: Da det skete i begyndelsen af 80´erne –
RMS: Det var i 1983. Der grundlagde jeg fri software-bevægelsen og offentliggjorde en plan om at udvikle et styresystem bestående af fri software, så vi kunne bruge det og have denne frihed.
HM: Tror du, at den måde tingene er på i dag, hvor man har muligheden for at bruge GNU/Linux og kan gøre en masse forskellige ting med Open source software –
RMS: Hør her. Når du taler med mig, vil du så ikke være venlig ikke at bruge de ord?
HM: Det må du meget undskylde –
RMS: Det er ikke, hvad jeg står for, og du stiller mig i en dårlig position ved at tale med mig om mit arbejde og bruge navnet på en gruppe, som blev skabt for at afvise mine synspunkter.
HM: Det er faktisk svært for en som mig, som ikke er programmør og som ikke har levet med det her i 20 år, selv hvis jeg prøver -
RMS: Tænkt på det som to forskellige politike partier. Hvis du inviterer en fra De Grønne (som jeg iøvrigt støtter) og begynder at tale om hans arbejde for de konservative gentagne gange, ville han nok ende med at blive sur på dig.
HM: Ja. Men jeg kunne forestille mig, at det her sker tit med journalister -
RMS: Ja, det gør det, og faktisk sikrer jeg mig normalt, inden at jeg giver et interview, at de går med til ikke at gøre det, for det hele ville være forgæves, hvis jeg blev fejlciteret for at støtte op om Open source
HM: Jeg læste faktisk på lektien. Og jeg tror, det må være mindst lige så svært for almindelige mennesker –
RMS: Det er ikke så svært. Det handler om at lave om på en vane. Måske tager du fejl et par gange, men du kan godt lave om på det. Lad være med at overdrive.
HM: Da du startede fri-software-bevægelsen og GNU-projektet, havde du da nogensinde forestillet dig, at det her ville udvikle sig til noget uden for softwareverdenem som f.eks. Wikipedia?
RMS: Nej. Det havde jeg aldrig drømt om.
HM: Hvornår begyndte det at ske?
RMS: For omkring fem år siden.
HM: Er det noget, du håber på at se mere af i fremtiden?
RMS: Ja, men det jeg først om fremmest arbejder på, er, at software skal være fri.
HM: Tror du, at et projekt som det her hjælper?
RMS: Ja! Det vil bringe de her idéer hjem til folk, som ellers ikke ville have tænkt over dem. Og det er nyttigt.
HM: Det er jeg glad for at høre. Du skal have mange tak!
RMS: Happy hacking!
-----------------------------------------------------------------------------
Stallmans selvporttræt fra 1983:
Jeg blev bygget i et laboratorium i Manhattan omkring 1953, og flyttet til MIT laboratoriet for kunstig intelligens i 1971. Mine hobbyer er kærlighed, international folkedans, at flyve, lave mad, fysik, ordspil, science fiction og at programmere. På magisk vis får jeg penge for den sidste. For omkring et år siden skiltes jeg fra PDP-10 computeren, som jeg havde været gift med i ti år. Vi elsker stadig hinanden, men verden trækker os i forskellige retninger. Richard Stallman er mit verdslige navn, du kan kalde mig "RMS".
------------------------------------------------------------------------------