Du er her: www.bryggeriet.dk > Bryggerierne > Godthaab Bryghus
 
Rigtigt fadøl skal drikkes friskbrygget

Godthaab Bryghus

Nuuk_velkommen_1Det populære samlingssted i Nuuk
___________________________________

Øl er øl - og omvendt, sagede Storm P (1882-1949). Med al respekt for den finurlige humorist har Godthaab Bryghus siden dets start af eget bryggeri i 2006 bevist, at øl ikke bare er øl, men en herlig drik der rummer frydefulde smagsoplevelser og sanseindtryk.

Godthaab Bryghus er bryggeriet, der har givet navn til Nuuk's 3.000 m2 store, populære etablissement i hjertet af hovedstaden og som udover bryggeriet også rummer Bryghusets restaurant, den irske pub Daddys, værtshuset Takuss, den italiensk inspirerede Café Prego og Manhattan Nightclub.

Vores schweiziske brygmester Alexander Stohlers fortrinlige øl kan naturligvis nydes i alle ovenstående forretninger, frisk fra en af de 16 tanke à 4.000 liter. Og køkkenchef Tim Bentsen tager i sit brede udvalg af lækre rustikke brasserie-retter, steaks mm til stadighed udgangspunkt i retter, der svinger særligt godt i selskab med et af husets egne bryg..

I 2010 brygges i alt 11 forskellige øl, hvoraf blot 2 er faste og særdeles velindførte kendinge; den uovertrufne Godthaab Classic og den bomstærke og fyldige Godthaab Moskus.


De øvrige øltyper har kun en relativ kort salgsperiode og spænder fra vores særlige udgave af en påskebryg, Det sorte Får, til Godthaab Julebryg, og herudover en række specialøl såsom Eric the Red, Irish Porter og Greenland Pale Ale.


For øl ér naturligvis ikke bare øl, ligesom en rødvin ikke bare bestilles efter og kendetegnes ved sin farve.

Mange af vore øl kan også nydes hos en række af vores gode kolleger, i Nuuk således på A Hereford Beefstouw og restaurant Sarfalik på Hotel Hans Egede, i Nuuk's ældste værtshus, det navnkundige Kristinemut og på den uhyre populære Restaurant Charoen Porn. Herudover har bryggeriet en stadigt stigende afsætning af frisk fadøl i Nuuk "ud af huset", til alverdens forskellige arrangementer, private fester og lign.

Rundt på Grønlands langstrakte kyst kan det gode øl fra Godthaab Bryghus nydes, for takket være et godt samarbejde med Nuuk Imeq A/S og KNI Pilersuisoq A/S føres henover året et smukt udvalg af vore kvalitetsøl på flaske i detailhandelen. Og på kvalitetsbevidse restauranter og hoteller fra Hotel Qaqortoq i syd til Hotel Arctic i Ilulissat i nord, har man valgt at tilbyde gæsterne håndskænket, frisk fadøl fra Godthaab Bryghus.

Vi er lidt stolte af at være med til at ændre øl-kulturen i Grønland til en mere differentieret smagsoplevelse. Men prøv og bedøm selv!

 

Kokken anbefaler

Sæsonretterne i august:

Tapas:

3 små specialiteter

Godthaab Bryghus, Nuuk Bymidte, 3900 Nuuk, Grønland, Tlf.: (+299) 34 80 80
© Copyright Aage Damgaard ApS 2010