Inden længe ingen penge
Kommentar af Jacob Ludvigsen
I den årle morgen kom en hær af eksperter buldrende på avispapir og i radiotale. Lad os afskaffe pengene, jublede de. Nå ja, hvis det er følgen af finanskrisen, så lad os blive fri. Besværligt bliver det at vende tilbage til bytteøkonomien. Hvor mange pund kartofler kan man få for tre søde kattekillinger? Ved at høre bedre efter stod det klart, at det alene var sedler og mønter, der skulle transporteres på historiens mødding. Ganske vist udgør disse eftertragtede betalingsmidler kun seks procent af den samlede pengecirkulation, men de fylder og er farlige og skal afskaffes, mener sagkyndige.
Først gik vi fra guldet. Egentlig var det betryggende, at der i Nationalbanken lå ædelt metal, der havde samme værdi som seddelomløbet. Enhver kunne ombytte papir med guldmønt. På den måde var det ikke muligt at trykke flere sedler, end der var dækning for. Helt frem til 1971 havde USA guldmøntfod, den afskaffede præsident Nixon og se, hvor det stolte land nu er havnet: I armene på kinesiske pantelånere.
Alle betalinger skal ske elektronisk, det er en naturlig følge af digitaliseringen, lyder argumentet. For røvere er det dystre udsigter, når kassebeholdningerne forsvinder. Armerede transporter fra indkøbscentre til optællingscentre bliver overflødige. Smitterisikoen elimineres, hver eneste flad hundredekroneseddel er inficeret af andres håndbakterier, og man burde bære handsker, når man har tegnebogen fremme. Mønter er heller ikke noget, der pynter under et mikroskop. Samfundet kan spare milliarder ved, at smitsomme sygdomme ikke spredes gennem udveksling af ussel mammon.
Forskerne påpeger endvidere, at sort arbejde gøres umuligt, når alle transaktioner skal foregå via smartfonen. Enver bevægelse kan følges helt ned til størrelsen af børnenes lommepenge, de kan sende deres latterlige egernsparebøsse på pension. Nu kommer der andre pengeboller på sagosuppen.
Man ser de belærende kampagner for sig. Livet bliver sundere og lettere, når penge bare er noget, der sidder indeni din telefon. Du behøver ikke være bange for at glemme din pung, for den ligger bag den lille skærm. Husk at lade op, inden du går på shop. Du skal tanke både strøm og kontanter. Når banken går ned, og det sker, må du lige vente med at tage toget. Rejsekortet ligner en kort fornøjelse, allerede i 2017 blev det skrottet til fordel for mobilbetaling.
Først afskaffede staten og bankerne de noble aktiebreve og obligationer med kuponer, der skulle klippes og indleveres, så udbyttet kunne hæves. Alle bevægelser sker digitalt, og man får bare nogle tal på en skærm, som man kan printe ud på papir. Glæden ved selve værdipapiret faldt bort, selv præmieobligationerne blev afskaffet, fordi nogle af dem mentes at være købt for sorte midler. I dag kan det ikke lade sig gøre at eje børspapirer udenom myndighederne. Checks var populære, men så var de åh så besværlige at håndtere, ligesom kontanterne nu lægges for had. Dankortet trådte i stedet, og det vil snart blive integreret i det apparat, som alle bærer, så det er muligt at følge os skridt for skridt.
Endnu hører man i faglige diskussioner begrebet "lønningsposen". Det var en brun kuvert med cool cash, hvorpå de nødvendige oplysninger var noteret. Skatten betalte man selv, og man afgjorde suverænt om lønnen skulle i banken eller i skotøjsæsken.
Nyd det: Endnu kan vi selv bestemme, om vi foretrækker kort eller kontanter, når vi nyder en pokal skummende friskbrygget øl.
