Mærkelig mad

”Adv hvor ulækkert,” vil nogle sige, når de bliver præsenteret for et stykke røget ål med stand af sammenpiskede hønseæg, som er opvarmet med en hvid ammevæske, presset ud af brystet på en ko, beregnet til at made kalve med. Vi andre synes, det er en delikatesse med sådan et stykke smørrebrød med ål og røræg. Men for nogle er det noget af det mest ulækre, fordi ålen er en ådselspiser, som lever af rådne dyr og sager fra kloaker. Sågar i strandvaskere.

Lige så ulækker forekommer den sande danske nationalspise. De færreste befolkninger på kloden vil nemlig spise rå fisk med sukker på, som vores elskede marinerede sild i realiteten er. Dem, jeg har medbragt og har serveret rundt i verden, er blevet spyttet ud igen med væmmelse, lige meget om det var i Asien eller Caribien, hvor de normalt spiser de mest uspiselige ting. Vi danskere kunne jo heller aldrig drømme om at indtage, endsige opholde os i nærheden af, svenskernes helt store delikatesse surströmming. Det er rådden sild i dåse, som nærmest eksploderer, når den åbnes. For ikke at sige, når man har glemt dåsen i solen. Sådan noget synes vi jo ikke er mad, men derimod et dødbringende våben.

I Norge har de også sådanne vederstyggeligheder øverst på deres måltidshitliste. Det er lutfisk, som er lufttørret torsk lagt i soda- og kalk lud, så fisken nærmest er helt opløst. Efter en lille uge skal den udblødes i vand i endnu en lille uge, hvorefter den skal koges til en ubestemmelig gelé-agtig blævrende substans, som stinker aldeles modbydeligt. Hertil serveres kartofler og bacon. Ligesom med surströmming er det aldeles nødvendigt med talløse snapse for at få det ned. Hvilket vel også er meningen på de kanter.

Island har specialiteten skærpekød, som er gæret halv- til helråddent vindtørret fårekød, hvor alene lugten kan slå en død mand ihjel. Jeg ved det, for min tidligere nabo havde det hængende i skuret.

Men hvorfor er det, at vi synes noget er lækkert, som andre finder ulækkert og omvendt? Kan man ikke bare omkode hjernen, for det er jo dér, ulækkerheds-tærsklen bliver dannet? Det er hjernen, som fortæller ejeren, om ost er spiseligt eller ej. Eller om fisk er lækkert at putte i munden. Hvilket et fåtal danskere rent faktisk synes, det er. Med mindre der er tale om marineret sild, rejer i askorbinsyrelage, fiskefrikadeller af ubestemmelig herkomst eller kogt makrel i tomatsovs. På dåse vel at mærke. Jeg har aldrig set makrel i tomat serveret frisk som hovedret på restaurant, selv om den er vores nationalfisk. Det er nemlig det fiskeprodukt, der sælges mest af i Danmark. Uanset at man oser grimt ud af munden flere dage efter indtagelsen.

Egentlig skal der vel ikke kodes særlig meget om i hjernen, før alt forandrer sig. Kan du eksempelvis forestille dig at spise et stykke rugbrød med ymer som pålæg, drysset med puddersukker? Nej vel? Men omvendt går det fint. Ymer drysset med rugbrød og sukker er helt normalt om morgenen.

Mennesket kan ellers hurtigt tilvænne sig. Vi danskere har da hurtigt vænnet os til at spise rå fisk på kold ris og thai fiskesovs, som jo er lavet af noget så ”ulækkert” som gærede fisk og blæksprutter. Noget, vi bestemt syntes var ulækkert for bare få år siden.

Tænk, hvis hele verden pludselig fandt på, at øl nu er ulækkert. Sikken katastrofe! Skynd dig hellere at bestille et glas til, inden det er for sent!