Discount-øl i nødsporet
Kommentar af Mik Schack
Takket være bilernes moderne teknologi kan vi i dag på flere hundrede kilometers afstand, orientere os om tilbuddene på øl og sodavand i grænsebutikkerne. I dag er der næsten ingen biler, som har reservehjulet siddende på ydersiden. Langt de fleste har det liggende i et rum under gulvet i bagagerummet. Hvilket medfører, at ved en punktering, skal alle de eksorbitante mængder af dåseøl og sodavand, der er indkøbt til billige penge i grænsebutikkerne, ud, inden bunden kan åbnes til reservehjulet.
Det er her i nødsporet, andre trafikanter kan se, hvilke øl og sodavandsmærker, der er tilbud på i denne uge.
Det drejer sig stort set altid om de gængse danske discount-øl såsom Harboes, Slotsmøllen og blå Royal. Aldrig de gode tyske pilsnere og fremragende schwartzbier og weissbier, hvoraf Köstritzer og Schöffehofer er blandt de absolut bedste i verden. Nej, dem lader vi danske discountjægere stå på hylderne.
Nej, de står end ikke på hylderne i grænsebutikkerne længere. Det kan ikke betale sig, for danske kunder køber dem ikke. Heller ikke, selv om en dåse med en halv liter af Tysklands ypperligste pilsner JEVER kun koster en ØV. Syv en halv. Nej tak!
Skal man have de gode tyske øl, er man nødt til at køre nogle hundrede meter længere ind i Tyskland. Her har de kæmpe udvalg i de såkaldte Getränke Halle, som er mega-store lagerhaller fyldt med kasser med forskelligt øl og sodavand. Også vin og spiritus er til salg her.
Tyskerne bruger disse drikke-udsalg til almindelige daglige forsyninger, helt uden at blive forstyrret af danskere. Vi handler der mærkeligt nok ikke. Men når vi ikke vil komme til det gode øl, så må det komme til os.
Vi har i flere år kunne købe hvedeøl fra Franziskaner, Tucker, Erdinger og König pilsner i danske supermarkeder. Men nu er der også kommet en ølhal hertil. Getränkeland er åbnet i Rødovre med ca. 150 tyske varenumre i øl og vand. Men den første måned har vist, at danskere ikke køber kassevis, som tyskerne gør. Vi køber en af hver og får dem pakket ind i gavepapir.
Derfor er ideen med sådanne ølhaller jo ikke dårlig, bare fordi vi kunder ikke ved, hvordan vi skal bruge dem, eller fordi vi ikke vil betale 15 kr. for en pilsner, uanset hvor den er fra.
De tyske ølhandlere har da også tænkt at udvide både antallet af haller og sortimentet. Det vil være fremragende, hvis det lykkes at få ølhallerne landsdækkende. Især, hvis de tyske bagmænd forstår at invitere alle danske mikrobryggerier samt de store med ind på hylderne.
Så behøver vi kun handle et sted! Og derefter går her hen og får en ordentlig fadøl, som kun fås her.
