Øllet viser atter vejen

Øllet lærte os danskere at smage forskel. Og nu viser det os vejen til glæden ved forskellighed og glæden ved, at forskelligheden ikke er tilgængelig overalt, men at vi er nødt til at opsøge den. Der er rigtig kommet grøde i den store danske mikrobryggeriproduktion. Langt om længe giver det hele mere overskud end underskud.

Det skyldes ikke alene, at bryggerierne er blevet meget bedre til at brygge og håndtere øllet og til at holde alle slanger, pakninger og dyser pinligt rene i forhold til, hvad tidligere var tilfældet. Det skyldes især også, at mange ambitiøse bryggerier har indset, at det alligevel ikke betaler sig at lave aftaler med de store supermarkedskæder, som distribuerer øllet ud til samtlige butikker i hele landet. Hvad nytter det, at øllet smager fantastisk godt, hvis det bliver stående på hylderne? Det er ikke en lige så lukrativ forretning at blive distribueret over hele landet, som mange forudså, fordi der på de samme hylder også skal være plads til de mange andre små bryggerier, som har fået de samme distributionsaftaler. De drukner simpelthen i hinandens "succes".

Personalet i supermarkederne ved sjældent så meget om de forskellige mikro-øl, at de vil være gode sælgere. Nærmest tvært imod. Øllet er for det meste overladt til at skulle sælge sig selv fra hylder placeret i varme og lyse dele af supermarkederne. Forhold, som hurtigt gør kål på de dyrebare dråber, som jo skal opbevares koldt og mørkt. Dråber, som risikerer at blive stående på hylderne indtil sidste salgsdato. Og gammel øl smager altså ikke godt og befordrer ikke lysten til at købe mere af den slags. Hvorved der absolut ikke er økonomi i at producere de store mængder, supermarkedskæderne kræver.

Det er nu blevet anderledes. I dag er det muligt for de små bryggerier at indskrænke deres leverancer til kun at omfatte de lokale supermarkeder. Ca. 125 danske småbryggerier er nu i stand til at holde deres høje standard, fordi de har indset, at de bedst overlever ved at fremstå, som det de er, nemlig lokale bryggerier, som skal brygge højklasse-øl til lokalbefolkningen. Hvilket jo også gør det mere interessant at rejse rundt i landet.

Øllet har åbnet muligheden for, at supermarkedskæderne herefter opretter underafdelinger i indkøbscentralerne, som tager sig af at opdyrke de mindre lokale producenter, som ikke formår at levere de helt store mængder til samtlige supermarkeder og presse de store fødevaremastodonter på pris. På denne måde vil vi få en større mangfoldighed af højkvalitetsoste, -pølser, -grøntsager, -lam, -oksekød, -kyllinger, -æg, -fisk osv., hvorved de små producenter får råd til at opretholde deres stolthed for fremstilling af det bedste, de kan. Lige som med øllet.