Glædepærens sidste gløder
Kommentar af Jacob Ludvigsen
I et forsøg på at demonstrere handlekraft og ansvarlighed vedtog Europaunionen et forbud mod glødepærer. Ganske vist udgør rumbelysning kun en enkelt procent af energiforbruget, men et par promiller hist og pist hjælper alt sammen, vi 501 millioner europæere lider gerne afsavn for at frelse kloden.
Ved årets udgang er det helt slut med at købe ægte kunstlys. De matte er for længst forbudt, og den højest tilladte effekt er 60 watt. Hvis vejen går via Sverige, kan det betale sig at hamstre, da de ikke er befængt med den luksusafgift, der opkræves i Danmark. Vi taler om noget i retning af halv pris. Hvis man er tilpas grundigt indoktrineret og tror på sparepærer, vil man måske forarges over disse kætterske betragtninger. Vi kan jo ikke lide, at de søde isbjørneunger drukner, fordi folk fråser med lysekronerne.
Det tyske blad Ökotest har afsagt en hård dom over de lysstofrør, der erstatter den geniale opfindelse, som Thomas A. Edison gjorde for 130 år siden. Her er kendsgerningerne: Sparepærerne er giftige ved fremstilling, brug og bortskaffelse. Dette forløb kræver fire gange mere energi end for glødepærernes vedkommende. Elektricitetsbesparelsen er mindre end anført af fabrikanterne.
Ikke nok med det: Sparepærerne udsender et lys, der er så grimt, at det kan kaldes sundhedsskadeligt – ja, det skriver økobladet - og bedre bliver det ikke af, at mirakellyset ofte er behæftet med fejl som flimren og langsom tænding.
Egentlig vil det være sikrest at omtale dem som kviksølvpærer for at understrege fareklassen. Miljøstyrelsen giver grundige råd om, hvordan man skal forholde sig, hvis de går itu:
"Luk vinduet op for at slippe af med de små mængder kviksølvdampe, der frigives. Skrab op med karton og tør efter med våd køkkenrulle. Brug ikke kost eller støvsuger, der spreder kviksølvet. Læg resterne i en lufttæt beholder og aflever på genbrugsstationen. Hvis det er et lysstofrør eller flere sparepærer der er gået itu, så forlad lokalet og luft ud i ca. 30 minutter inden rengøringen. Luk døren og forlad rummet mens der luftes ud. Børn og gravide bør forlade rummet og overlade rengøringen til andre. Vær opmærksom på at lufte godt ud i de efterfølgende 14 dage. Hvis der er rester i tæpper eller møbler tages dette ud om muligt af huset til grundig gennemluftning og rengøring. I tilfælde af, at ikke alle rester kan fjernes, holdes børn og dyr så vidt muligt væk fra området de efterfølgende 14 dage".
Sådan lyder den officielle advarsel fra Miljøstyrelsen. Kviksølv (Hg) har siden oldtiden været kendt som en grusom gift. Unaturlig træthed, svimmelhed, problemer med at styre arme og ben, smerter, dårlig hukommelse, koncentrationsbesvær, depression, søvnløshed, irritabilitet, rastløshed, tåget eller flimrende syn, susen for ørene, manglende smags- og lugtesans, følelsesløshed og problemer med tarmfunktion og urinveje. Kviksølv kan forårsage ødelæggelse af hjertet og fremme Alzheimers sygdom. De europæiske dagligstuer gøres til risikozoner for miljøets skyld.
Hvis vi ser bort fra energi og svineri, er kvik-pæren en farvedræber. Ikke uden grund raser kunstmuseerne over påtvunget kunstigt lys, der stjæler nuancer fra malerierne. Kulør-reduktionen kan måles og er altså ikke udtryk for en forstokket holdning. Det er heller ikke komfortabelt at bruge lyskilden til læse- og arbejdslamper. Til inden- og udendørs oversigtsbelysning kan EU-faklerne være gode nok, men de er livskvalitetsreducerende i opholdsrum. Man kan selv foretage sammenligninger mellem de to slags belysning, især går det hårdt over ægte rødt.
Der er andre udmærkede måder at spare strøm på, for eksempel kan man spare på apparaternes stand by-funktioner, men netop dette EU-attentat på borgernes lys- og livskvalitet har stor symbolværdi. Propaganda-effekten understreges ved den årlige sluk lyset-dag, hvis virkning overhovedet ikke kan måles.
Da sparedirektivet har været i kraft siden 2009, må EU snart kunne fremlægge bevis for den besparelse, der er opnået. Miljøkommissæren kan sikkert levere det endegyldige bevis på, at kviksølv er klogere end glædepærer.
Restriktionerne svarer nærmest til, at man indførte et forbud mod humle i øl. Eller mod øl i det hele taget, brygning kræver mere energi end postevand.
