Kong Trold lurer henne om hjørnet

Bevares, hvis man har god samvittighed og intet at skjule, så bør man kun være glad for, at retfærdighedens repræsentanter runderer for at sikre sig, at alle har betalt, hvad det koster at parkere eller lade sig transportere. Alligevel kan man godt blive lidt utilpas ved den stigende tendens til at udskrive bøder og gebyrer.

Tag nu bare noget så nyttigt og fredeligt som bibliotekerne. De udsættes jævnligt for nedskæring, besparelse, rationalisering og hvad der nu ellers er af gloser i værktøjskassen. Fra gammel tid har det været sådan, at man skulle lægge en krone eller to på disken, hvis lånetiden var overskredet. Siden er det sat i system i en sådan grad, at bibliotekerne har gjort sig afhængig af den særlige indkomst fra sløsede bogbrugere. Hvis lånerne holder reglerne, er der ganske enkelt ikke midler til at anskaffe nye bøger.

For Rigspolitiet ville det også se sort ud, hvis alle overholdt hastighedsgrænserne. Omkring en halv milliard kroner er gevinsten ved at tage opstilling langs landeveje og måle, at en bil har krænket færdselsloven med 8 km/t over det tilladte. Nu er det ikke altid, man kan fæstne blikket til sit speedometer, men det er åbenbart vigtigere at glo på viseren end at koncentrere sig om den omgivende trafik. I en leflende og lallende medløberpresse kaldes den slags bilister for "fartgale bøller"; vores medier er efterhånden blevet et lydigt redskab for diverse ordensmagter og forbudsagenturer.

Nej, det er nu ikke helt retfærdigt. Ekstra Bladet har hjulpet mange, der er uretfærdigt behandlet af Car Park, et privat P-kontrolforetagende med selvbestaltet ret til at udstede bøder, og avisen er også på nakken af det korps, som DSB pudser på passagererne. Og det er grove historier, der fortælles. Hver gang vrider DSB’s såkaldt ansvarlige ledelse hænder og beklager, men vi får ikke noget at vide om de vilkår, hvorpå kontrollørerne er ansat. Måske er det sandt, at dette folkefærd aflønnes på provisions-basis, så lønnen afhænger af effektiviteten. Sådanne aftaler er naturligvis hemmelige, men sandsynligvis nødvendige for effektiviteten. DSB m.fl. budgetterer med bødemillionerne, og korpsets medlemmer indregner deres bonus i husholdningsregnskabet, den er guleroden, som skal få dem til at svinge pisken frem for at stå og sludre på perronerne.

De mere virkelighedsfjerne vil svare, at det burde være gratis at køre med tog og bus, og det er en meget sød tanke, men hvem skal så betale? Det skal de rige, lyder automatsvaret, der er baseret på en illusion om, at konfiskation af alle formuer og indkomster ville være til gavn for "de svageste". Vi er vel på vej mod det punkt, hvor en million privat ansatte skal forsørge fire millioner, der er offentligt ansatte eller på overførselsindkomst.

Når man for år tilbage rejste i Italien og så bevæbnede carabinieri stå foran bankerne, sagde vi til hinanden, at sådan er det heldigvis ikke hjemme i Dannevang, men det varer ikke længe, før det bliver nødvendigt at lade mænd med våben til at beskytte pengeinstitutter, guldsmedeforretninger og måske døgnkiosker mod skruppelløse overfaldsrøvere. Lovløshed og anarki breder sig, og med de mange nye turister, der strømmer hertil fra Rumænien, vokser behovet for vagt, kontrol og indgreb. Udviklingen synes uundgåelig.

Men det er ikke ensbetydende med, at det er sympatisk, at der har udviklet sig en bødeindustri, som beskæftiger flere tusinde mennesker, som lægger fælder for dem, der ikke kan gøre for, at en billetautomat er ude af drift, eller at en billet er udløbet på grund af forsinkelser og forstyrrelser.

Her på stedet er der også kontrol. Er dit krus tomt og kunne du tænke dig en frisk fadøl mere?