Afgift på prutter?

Danmark har i år været hårdt ramt af den kvalmende lugt af gyllen, som landets landmænd de sidste par uger har gødet deres marker med. Vådt vejr tidligere på året og den senere tids tørke og svage vind har nemlig gjort, at gyllen lugter kraftigere og i længere tid end sædvanligt.

Vejret har også betydet, at landmændene i år er kommet senere i gang med at gøde deres marker, og derfor må de sprede mere gylle ad gangen, end de normalt har gjort. Et fænomen der har gjort mange mennesker gale i skralden. For det kan jo ikke passe, at man ikke kan nyde det gode vejr uden lugten af lort. Så der må gøres noget. De må betale de skide landmænd, der i deres daglige arbejde for at brødføde os, tror, at de ustraffet kan forpeste de områder, vi kun begiver os ud i, når vejret er til en tur i sommerhuset. Der er da også en lang række krav og restriktioner til denne praksis, men er det nok? Virker det? Og hvad med miljøet?

I Estland har regeringen taget et dramatisk skridt for at sikre, at de kommende generationer også kan nyde den friske luft. De er simpelthen begyndt at opkræve afgifter. Godt nok ikke for gyllen, men for de prutter landets megen kvæg slipper løs. For man skal jo starte et sted. Og selvom det kan lyde en smule komisk, at det skal koste landmændene penge, hver gang en af køerne slår en skid, så er ideen ikke helt tosset. For en ko producerer i gennemsnit 350 liter metangas og 1.500 liter CO² om dagen. Og ifølge en række forskellige undersøgelser er de firbenede drøvtyggere ansvarlige for mellem 15 og 25 procent af verdens samlede udledning af drivhusgasser.

I et lille land som New Zealand, hvor der er mere kvæg end mennesker, estimerer myndighederne, at dyrene er ansvarlige for 90 procent af landets udledning af metangas og for 43 procent af de samlede drivhusgasser.

Den estiske regerings beslutning har da også sendt chokbølger gennem verdens farmer-organisationer. Frygten er, at andre lande vil følge trop. Jeg er ikke umiddelbart imod et sådant forslag, hvis det viser sig at have en virkning. Jeg tror endda, at vi kan udbygge det, så det får endnu større virkning. For hvorfor er det kun dyrene, der skal betale for at have luft i maven. Hvad med at der også kom afgifter på os mennesker?

Man kunne for eksempel tænke sig, at der blev sat afgifter på junkfood som Mac Donalds. For som de fleste ved, så resulterer en tur på en af de gyldne buers serveringsteder i en kort fornemmelse af mæthed efterfulgt af nødvendigheden af at slå en ordentlig prut. Og når man tænker på, hvor mange millioner af burgere der sælges på et dagligt plan, så må der også være en miljøgevinst ved at sætte afgifter på dette område.

Og hvorfor stoppe her? Gør det samme med madvarer som bønner, asparges, broccoli, ærter og kål, for de spiller også en stor rolle, når vi mennesker lukker luft ud. Det er nemlig ikke usædvanligt, at mennesket slipper en vind 12 til 25 gange dagligt.

Nu er det dog ikke sådan, at vi mennesker slipper helt så megen varm luft ud i æteren som kvæg, men vi producerer alle mellem en halv og to liter tarmgas om dagen, hvoraf en halv liter kommer ud som prutter.

Og nu er det jo ikke kun landmændene, der lukker lort ud. Hvad med vores politikere? For udover den store miljømæssige gevinst, så vil sådan en afgift også have en anden positiv effekt.

Det ville medføre, at landets politikere skulle til at tage sig sammen. For hvis der kom afgifter på at lukke varm luft ud, så kunne det jo være, at de begyndte at tale, så man kunne forstå, hvad de sagde. Hvis ikke - så skulle der nok blive krævet så mange penge ind, at man burde tro, at der var råd til at give de mange strejkende lidt mere i lønningsposen.