Tour de København

Hvis du har planlagt en strabadserende cykeltur i fjerne bjergrige egne af Europa for at prøve kræfter med cykelatleterne i Tour de France så behøver du slet ikke at rejse så langt. Du kan nøjes med at tage til København, hvis ikke du allerede er der. Det koster ganske vist det samme i transport og overnatninger som at rejse Europa rundt, men til gengæld kan du sproget. Og de fleste indfødte forstår jysk til husbehov.

De københavnske cykelruter, cykelstier og veje lokker nemlig alverdens cykelentusiaster og cykel-cross ryttere med de dejligste forhindringer, som til sammenligning får Alpe d’Huez til at fremstå som det rene ingenting at forcere.

Man kan vælge mellem flere forskellige cykelbaner, afhængig af den ønskede sværhedsgrad. Den letteste er marguerit-ruten ud over det tidligere lossepladsområde på Vest-Amager, som byder på hhv. kørsel på slagger og murbrokker.

Rutens midterste del består derefter af mudrede hjulspor, som er dannet af horder af rumænske sigøjnere på skramlede cykler med anhængere, som fragter tonsvis af stjålet kabelskrot ud i det overbevoksede terræn, som cykelruten går gennem. Her afbrændes plastikken på ledningerne, så der kun er det salgbare kobber tilbage. Sidste del af ruten går op over de høje støjvolde omkring motocrossbanen, som derefter skal gennemkøres fem gange, mens der køres motocross. Virkelig en let og underholdende rute i forhold til den noget sværere forhindringsbane inde i byen.

Her skal man kæmpe om pladsen på en meget trang cykelbane med sværme af modtrafikanter. En slags alle mod alle, hvor du konstant bliver angrebet af ophidsede kamikaze-cyklister i fuld fart med høj musik i hovedtelefoner, der nedsætter deres orienteringsevne så meget, at kollision nærmest er umulig at undgå. Hvilket kan medføre massestyrt, som langt overgår, hvad vi kender fra Tour’en. Spændende udfordringer, som på visse strækninger af ruten forøges, hvor der er indsat højresvingende lastvognstog, som virkelig seriøse forhindringer, der ofte kræver stort mandefald. Kun elitecyklister er tilbage efter denne del af ruten, som herfra forøges i sværhedsgrad. Ganske betydeligt endda.

Først skal de smalle gangstier langs Søerne forceres. Hvilket er en nådesløs kamp mod motionsløbere, hundeluftere og modkørende cyklister. Alle med hovedtelefoner på. Ingen kan høre dig, før du vælter ned af skråningen med hundelort mod søens plumrede andemad.

På sidste del af ruten øges forhindringerne til krigslignende sværhedsgrad i form af buler og huller i asfalten, betonklodser, plankeværk, vejarbejde, tværkørende sidegadebilister, fodgængere med børn, kjortler og grøntsager i sækkevis, midlertidige busstoppesteder, hvor slørede kvinder uden orientering, kæmper midt på cykelstierne med at få barnevogne ind gennem bussernes midterdøre, mens passagerer gennem samme døre presser på for at komme ud foran din cykel.

Hvis du, uden at blive væltet af sværme af sms’ende teenagepiger, når målet i den store metroudgravning ved Nørrebro Station, er du en sand mester og værdig til den gule trøje.

København satser i øjeblikket hårdt på denne terrængående ekstremsportsturisme. Der anlægges i stort omfang nye forhindringsbaner over hele byen. Der er virkelig noget at komme efter!