Politisk kunst
Kommentar af Mik Schack
Der er ikke meget politisk kunst i Danmark i det hele taget, men et enkelt politisk motiv har dog vundet udbredelse overalt og endda helt ud i de mindste kroer og forsamlingshuse. Langt mere udbredt end "Grædende Barn" og "Skipper med Sydvest" nogen-sinde opnåede. Det er det velkendte grønne kunstværk fra 3. oktober 1972, hvor man ser en mand styrte mod udgangen. Det hænger sådan set ved samtlige danske offentlige udgangsdøre og forestiller tidligere statsminister Jens Otto Krag, dagen efter at han fik meldt Danmark ind i EF. Da tog han nemlig flugten. Væk fra både statsministeriet i Danmark og fra det europæiske "Fællesmarked".
Bevares! Det lyder da som en smuk socialistisk tanke at have et europæisk fællesskab, hvor vi sammen trækker på samme hammel og lader de rige lande hjælpe de svage. Et fælles samfund, hvor vi behandler hinanden ens og handler frit med hinanden og bosætter os frit, lige hvor vi lyster. Men hvorfor er det så, at Venstre synes, at EU er sådan en god idé? Der stikker da noget under. Det må nødvendigvis handle om noget helt andet end det, der bliver fortalt, at det handler om. Det er indlysende. Men hvad handler det så om?
Formentlig om ikke at sige, hvad det faktisk handler om. Og det går jo strålende. Vi aner nemlig intet om, hvad de tænker og gør i de andre EU-lande, for der er ALDRIG så meget som et lille bitte tv-program om kulturen i Tyskland, Belgien, Italien, Portugal, Sverige, Polen eller nogen som helst andre steder, vi er fælles med. INGEN!! Se selv efter i dit tv-program. Uge efter uge, år efter år, ABSOLUT INTET!
Ligesom Connie Hedegaards stort opblæste forlorne klimafis i en hornlygte må drukne i forhold til det eksorbitante energifråds det er, at skulle pakke hele EU-kontoret ned i kasser og flytte det fra parlamentet i Bryssel til en tilsvarende parlamentsbygning i Strasbourg og tilbage igen. HVER ANDEN UGE! Et mega energifråds helt uden gavn!
EU handler primært om de største firmaers ret til at udnytte et "indre marked" til gavn for deres aktionærer. Østeuropa skulle også lige indlemmes, så nogle Venstre-politikeres ægtefæller kunne få deres svinefarme derover, hvor underbetalingen kunne gavne: Dem selv! Det er vor tids politiske kunst!