Vi vil gerne have Slow Food

Vi vil gerne have slow food, det må bare ikke tage særlig lang tid at lave. Løsningen på dette problem blev opdaget for mange herrens år siden, uden at vi dermed har taget den til os. Vi har tvært imod gemt den af vejen og glemt den.

Jeg fik igen øje for den, da jeg skulle besøge Hans Ellehammer, søn af opfinderen og flyvepioneren Jacob Ellehammer. Han opfandt alt muligt. Pumper, ølautomater, morskabsautomater, bådene i Tivolisøen, flyvemaskiner, skibe, æggeåbnere, flækkeknive til svineslagterier, motorer i utallige afskygninger, motorcykler, biler, alternativ energi og brandslukningsudstyr.

Hans far drev Ellehammers Laboratorier videre til sin død i 2004, men inden da fik jeg den oplevelse, at han lavede en gang kalvehaleragout til mig. På ingen tid. Sådan en ret tager normalt flere timer, inden halerne er kogt møre. Men ikke her i laboratoriet, hvor Hans stadig havde sin gamle trykkoger. Den peb og knurrede over gassen, så jeg frygtede den helt store eksplosion. Som de fleste vel har frygtet før i tiden, da det efter 2. verdenskrig var mere almindeligt at lave mad i en trykkoger. I dag kan man få dem med flere sikkerhedsventiler og uden fare for eksplosioner. Men der er ikke mange, som køber dem i dag, selvom der hyles op om CO²-udslip og nedskæring af samme. En trykkoger sparer 40% energi og færdiglaver maden på 1/3 tid.

Principperne i trykkogning er, at man i en trykkoger skruer eller spænder låget fast, så det lukker helt tæt. Ved opvarmningen forøges trykket i gryden, hvorved vandets kogepunkt stiger til mere end 100°C, og kogetiden bliver kortere. Specielt franskmænd og spaniere har en lang tradition for at bruge trykkogere, så det er underligt, at vi ikke har taget den op igen, når vi nu elsker maden fra de kanter. Som en lille - men bestemt ikke uvæsentlig - bonus, betyder den kortere kogetid også, at flere vitaminer og mineraler bevares i maden. Men hovedsagen er den tid, der spares, når alle danske børnefamilier nu har vedtaget, at intet måltid må tage længere end en halv time at tilberede og indtage.

Midt i virvaret af tegninger til en ægåbner, som kunne skære skallen af et æg uden at ødelægge hinden, pumper og gamle motorcykler, som i dag kan ses udstillet i Teknisk Museum i Helsingør, sad vi så, Hans Ellehammer og jeg, og indtog det herligste trykkogte kalvehalemåltid, som smagte forrygende, mens hans medarbejdere, som alle var oppe i årene som han selv, gumlede på gammeldags madpakkemadder, de havde fået med hjemmefra. Ligesom børnene i børnehaver og skoler får den dag i dag. Eller rettere burde få. Det er jo derfor, der er lavet en madordning for alle børn, som dog ikke virker, fordi maden er for dårlig, idet der ikke er afsat penge nok til at føre projektet rigtigt ud i livet.

Det problem vil trykkogere i institutionerne kunne løse i en ruf. Samtidig med at det gør det interessant for børnene at være med til madlavningen. Kun fantasien sætter grænser for, hvad der kan proppes i sådan en kulinarisk tidsmaskine.