Grønbjergholm-Mysteriet

Det sidste, vores mystiske og kæmpestore skikkelse hørte, efter at have sneget sig ind på slottet Grønbjergholm gennem stormen, var lyden af en Rolls Royce Phantom 420, der kørte væk fra slottet med den kvinde, han havde viet sit liv til, bastet og bundet på bagsædet. Bortført af fire meget fint påklædte mennesker og to hæsligt udseende banditter.

Åh nej, åh nej, han var kommet for sent. Nu sad han på en bænk i den store hall på Grønbjergholm og græd ned i den kappe, han havde haft på, da han sneg sig op til slottet for at befri sin elskede. "Jeg skulle være rejst med det samme, da jeg fik brevet," sagde han selvbebrejdende ud i det tomme rum. I det samme mærkede han en kroget hånd på sin skulder. Han vendte sig roligt, da han allerede, inden han så ind i det rynkede ansigt, vidste, at det var hans bedstemor – den gamle grevinde Feodora Elisabeth Coco De Beuf von Rosen der Copenhagengehen – hende, der havde været så god ved ham, da han var barn – hende, der havde lært ham, at når man var adelig, snød man aldrig i pengesager, og man holdt altid næsen i sky, selvom de store drenge blandt slottets over hundrede ansatte mobbede arvingen til Grønbjergholm og titlen som greve De Beuf von Rosen der Copenhagengehen. Hun havde også lært ham, at selvom man drev en konservesfabrik, var man ikke for fin til at slå en fis på rette sted.

"Elskede bedstemor, så har de ikke slået dig ihjel endnu," udbrød vores kæmpestore skikkelse og tog den lille krogede skikkelse i sine arme. "Nej, min dreng," hviskede den gamle dame med en tør stemme, "men det var i sidste øjeblik, du vendte hjem. Fætter Norman er ved at splitte familien med sin ondskab, og han har netop bortført din elskede, bagerens den mellemste, den uskyldsrene Mellanie."

Den gamle dame hostede sin tørre hoste, og vores kæmpestore skikkelse kæmpede med tårerne, for han var klar over, at den kvinde, han holdt i sine muskuløse arme, var døende. "Du skal ... vide ... " gispede den gamle dame, "at din elskede Mellanie slet ikke er bagerdatter, men et uægte barn af den prægtige Baron Lawrence Suppé van der Hittermusic Von Oldtimessake, ejeren af verdens største bryggeri og en højt skattet kajakroer – og din Mellanie besidder nøglen, der kan knække den onde fætter Norman."

"Jeg må finde Mellanie omgående," udbrød vores kæmpestore skikkelse og smed den gamle grevinde på gulvet. "Ja min dreng, men først skal vi have os en Martini cocktail og et spil Lumber. Husk, en De Beuf von Rosen der Copenhagengehen gør altid tingene i den rigtige rækkefølge."

Den kæmpestore skikkelse samlede den gamle grevinde op fra gulvet og skulle til at bære hende ind i den blå stue, da han hørte den umiskendelige lyd af en Rolls Royce Phantom 420, der nærmede sig slottet. Han frøs til is, skyndte sig at slukke lyset i den kæmpestore hall og gled i et med væggen. Jo, han var klar til at kæmpe for sin elskede – bagerens den mellemste, som i virkeligheden var et uægte barn af den prægtige Baron Lawrence Suppé van der Hittermusic Von Oldtimessake og for sit elskede Grønbjergholm.