Alderdommens drømme...

Når man fylder fyrre, så er det som om folk har ondt af én. Det er, som om man har fået konstateret en sygdom. De siger tillykke, men det er med hovedet lidt på skrå, så de er klar til at virke medfølende. Jeg forstår ikke, hvorfor de er så kede af det. Det ville da være mere trist, hvis jeg ikke blev ældre.

Jeg har spurgt nogle af mine venner, hvad de er så kede af, og de siger, at det er fordi, der er så mange ting, man ikke kan længere, når man bliver ældre. Men så negativt nægter jeg simpelthen at se på livet. Når man er over fem år, er det for eksempel pinligt at lægge sig på gulvet i supermarkedet og hyle og skrige, fordi man ikke fik det slik, man havde lyst til. Og man må slet ikke, når man er over 40. I kan godt prøve, men helst ikke i mit supermarked. De har fortjent lidt ro.

Selvfølgelig er der ting, man ikke kan efter de 40. Det er for sent at blive vidunderbarn. Det slog mig pludselig her forleden. Det har jeg aldrig rigtig nået. Man kommer heller ikke på landsholdet i noget særligt. Det måtte man jo erkende for mange år siden, da alle dem på landsholdet pludselig var meget yngre end en selv. Jeg opgav faktisk for så mange år siden, at jeg helt er kommet mig over det. Men så er jeg efterhånden blevet 51 år og er ældre end statsministeren. Så føles det lidt, som om der var nogle timer i folkeskolen, hvor man skulle have hørt lidt bedre efter. Der er så måske også nogle gange, at han skulle have hørt lidt bedre efter, men det er så en helt anden historie.

Man kan i hvert fald ikke undgå at føle sig lidt bagud. Han skal styre et helt land. Jeg skal bare forsøge at komme på arbejde med to sokker på, der er ens. Han skal have en hel finanslov på plads, og jeg kan ikke engang tage mig sammen og få udfyldt min selvangivelse til tiden. Det tør jeg vædde med, at Lars Løkke kan, og han har endda så mange flere bilag end mig.

Men ja, der er ting, man ikke kan nå at blive nu længere. Men så har man i det mindste alderen at skyde skylden på. Jeg lader alderen tage nederlaget på mine vegne. Det synes jeg, er en positiv måde at se tingene på… Og det er sådan, jeg ser på det med at være rundet fyrre. Det er ikke fordi, der er ting, man ikke længere kan. Det er fordi, der er ting, man ikke længere skal. Der er simpelthen så meget, man slipper for, når man først har rundet de 40.

Man skal ikke vide, hvad der er smart, men det er let at være smartere end rigtig mange andre mænd. Som tyve-årig skal man være på nettet for at læse engelske modeblade, og man skal gå og kigge på alle de andre smarte, for at finde ud af, hvilket mærke, der nu er godt i år. I min alder er det lige meget, om ens tøj har det rigtige mærke. Bare det ikke har de forkerte pletter.

Hvis man er fuld, når man er tyve, så ender det med, at man kaster op ad et busstoppested og falder i søvn på en bænk. I min alder så kommer man hjem, når den sene TV-avis er gået i gang. Eller drikker en halv flaske vin og holder en lidt for vovet tale… Hvis man er tyve år, så er det så svært at føle sig vild. Man skal komme hjem klokken ni om morgenen og have spist mærkelige piller med en mand fra Laos, man aldrig før havde mødt. I min alder er det nok at lade konen køre hjem fra en fest for at føle, man lever lidt på kanten.

Jeg kan godt lide at finde et æg i mit køleskab, der er over en uge for gammelt, og så spise det alligevel. Nogle gange så lader jeg der gå en uge over tiden, før jeg får min bil synet. Så lever jeg lige på kanten i nogle dage. Selvom der er tilbud på to pakker rugbrød, så tager jeg kun den ene og betaler fuld pris. Det er det vilde rock-and-roll-liv, når man er 51 år. Det bliver pludselig helt fint med en middagslur, og man kalder det ikke "en morfar". Man kalder det "at se TV". Man får sådan et dejlig lav-intenst forhold til sit fjernsyn. Nogle af os der er 40+, synes egentlig, at vi stadig er ret cool. Det er vi bare ret ene om.

Man får så dejligt meget plads i hjernen, når man ikke længere behøver gå op i alt det pjat. Nogle vil sige, der kan blive decideret tomt deroppe... Men det er mest, fordi der er meget mindre støj. Vi er holdt op med at bruge kræfter på det, som andre synes, vi godt skal kunne lide, og flere kræfter på det, som VI godt kan lide. Det kan godt være, det er dårlig smag, men det er vores dårlige smag.

Når man er ung, skal man hele tiden prøve noget nyt, og selvom man har en god fantasi, så bliver det svært at finde noget nyt hver eneste gang. Det er meget lettere, når man er 51 år. Så bliver det pludselig spændende at gøre det samme. Kan jeg stadig gå op af alle trapperne uden en puster midtvejs? Kan jeg stadig sove en hel nat uden at skulle gå en lille tur omkring toilettet midtvejs? Kan man stadig se en helaftensfilm uden en pause midtvejs? Det er sjovt: Når man er midt i livet, begynder spændingen også at ligge midtvejs.