Er det kun mig, der har lyst til lidt smørrebrød?
Kommentar af Søren Dahl
En af mine gode venner har en meget klog og lun mor. Gennem mange år boede hun i et hus med udsigt til en smuk lille skov i udkanten af Holstebro. Hver dag vrimlede det forbi hendes vindue med ivrige og sveddryppende motionister, der i deres voldsomt stramtsiddende outfits piskede ind i og ud af skoven og løb om kap med en blodprop – og som hun sagde, når hun malende beskrev det moderne menneskes kamp med at nedbringe deres BMI–tal, "de skulle hellere tage sig en fornuftig travetur".
Vi snakker sundhed og motion som aldrig før, og det er nærmest blevet vor tids nye religion. En nærliggende sammenligning, når man tænker på, hvor mange der for tiden lader sig omvende fra fysisk synder til frelst sundhedsfanatiker.
Kost- og motionsbølgen skyller ind over landet med en kraft, der ikke er set, siden kristendommen gjorde sit indtog i dette land. Fitnesscentre åbner i samme fart, som de danske folkekirker lukkes. Det fællesskab, mange før i tiden gik i kirke for at blive en del af, er flyttet over på løbebåndene, og præstens rolle som formidler af dydens smalle vej er blevet udskiftet med en veltrænet kvinde i spandextøj, der storsvedende præker om fordelene ved et sundt legeme.
Vejen til frelsen går ikke længere gennem kirkernes døre, men via idrætsklubbernes motionscentre. Og ligesom hos religionerne, er der mange veje og retninger, der efter sigende fører til et sundt legeme. Sundhedsapostle står ligefrem i kø for at vejlede os om sund kost og levevis baseret på viden, egen erfaring og tro. Det kan være svært at adskille profeterne fra fanatikerne eller charlatanerne. For når man som novice bevæger sig ud i junglen af slankekure og motionstilbud, kan det være svært at finde ud af, hvilken vej man bør betræde for at nå sit endelige mål om en sund tilværelse.
Vejen frem til målet er fyldt med farer og faldgrupper. For det vrimler som sagt med råd om sund kost og bedre livsstil, og de bliver serveret som en blanding af faglig viden, privatpersoners og selvbestaltede sundhedsapostles egne erfaringer, tro, overbevisning og religion. Og nogle virker, og andre er livsfarlige. Sundhedsstyrelsen har talrige gange været ude i medierne og advare om farerne ved tidens hotte slankekure. De advarede blandt andet sidste år mod en ny bestsellerbog, der fraråder mælk til børn, da denne vej førte til fejl-ernæring. Så det er forståeligt, hvis mange forlader dydens sti, førend de faktisk har betrådt den. For var man ikke forpustet i forvejen, så skal man nok blive det af at kapere den mængde af information og rådgivning, som vejen til en sund krop er belagt med.
Vejen til et bedre liv går ikke kun gennem legemet, men også via sjælen. Og der er jo ikke megen ide i at smide kiloene, hvis ens gode humør samtidigt forsvinder, og man udsætter sig for unødige farer, for i sidste ende handler det jo om livskvalitet. Og selvom det umiddelbart kan virke som om, at det ene udelukker det andet, så er det ikke tilfældet. Det gælder bare om at lære at balancere de to størrelser.
Det kan godt være, man kan løbe 10 kilometer, men man kan også sætte sig og se nogle andre gøre det, mens man spiser et par gode stykker smørrebrød. Jo længere folk løber, jo bedre bliver min appetit. Jeg sad på en café og så hele "Copenhagen Marathon" løbe forbi. Jeg har aldrig spist så godt.......