Hvis det er nyt kaldes det classic

Kommentar af Jacob Ludvigsen 

Den 13. maj 1993 præsenterede bryggeriet Tuborg, der dengang stadig eksisterede på Strandvejen i Hellerup, en helt ny slags øl. Anledningen var Tuborgs 120-års fødselsdag, og den nye pilsner med "lidt mere af alting" var udviklet i samarbejde mellem brygmestre, marketingfolk og reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners. Den mørke, maltede smag gav en fornemmelse af noget oprindeligt, og Classic blev snart så populær, at den blev forfremmet fra at være et sæsonprodukt til en fast del af sortimentet.

Begivenheden synes at markere indførelsen af begrebet "classic" i det danske sprog. De fleste vil sikkert antage, at det er et låneord, men sprogforskeren Pia Jarvad fastslog allerede i 1999: "Selvom ordet ser ud som autentisk engelsk, er denne betydning ikke kendt i engelsk, det er udviklet på dansk".

Andre industribryggerier kunne se, at forbrugerne satte pris på den nye variant, og det varede ikke længe, før de også kunne levere. Bryggerigruppen har Royal og Albani Classic på programmet, for betegnelsen er ikke speciel nok til at blive beskyttet som varemærke. Thisted Bryg-hus er også leveringsdygtig i classicisme.

Siden 1993 har classic-begrebet vundet betydelig udbredelse. Lada, den russiske Fiat, blev, ligesom Volvo og Chevrolet, solgt i en classic-version, og Hyundai, det fortræffelige koreanske mærke, skammer sig ikke over at pynte helt nye modeller med det ord, der ifølge ordbogen angiver "noget modepræget, som genfindes i traditionen". Måske forveksles classic med basic, en standardversion uden så meget ekstraudstyr. Få hundrede meter fra det forsvundne Tuborg-rige bor Classic Car, et eldorado for legetøj til voksne.

Hvis den nuværende afvikling fortsætter, vil universiteterne om nogle år blive nødt til at aflyse undervisning og forskning i fransk. I betragtning af, at den franske grammatik blev skrevet af en dansker, sprogforskeren Kristoffer Nyrop (1858-1931), er der tale om et glidende kulturtab.

Klassisk musik kæmper også med at bevare en position i det samlede kulturbillede. Nok ydes der en stor indsats for at begejstre børn for ægte musik, for eksempel er tv-entertaineren Sigurd Barrett en strålende ambassadør, som formår at tage børnene ved hånden og føre dem ind i Bach, Beethovens og Brahms skatkamre, mens de stadig er åbne og modtagelige.

Når de bliver unge, udsættes de for gruppepres og mode-ræs, og der findes altså ikke natdiskoteker, hvor Stravinsky, Shostakovich og Sibelius drøner over højttalerne, skønt de tre nævnte komponister stammer fra kulturer, hvor vodka værdsættes.

For de udvalgte få, der finder glæde og gnist i kompositionsmusik og symfoniorkestre, er det en opmuntring, at klassisk musik på CD er faldet drastisk i pris. På www.classico.dk og www.CDklassisk.dk kan man gøre fantastiske fund til ingen penge, og i pladebutikken Rille Dille ved Nørreport i København er der set tilbud på 20 CD’er for 100 kr. Fyld reolen op, for om få år vil den lille plasticplade med den store musik sikkert forsvinde til fordel for online-salg af lydfiler. Er man lidt træt af DR’s omgang med musikken, kan man via www.delicast.com lytte til alverdens radiostationer med tonsvis af toner.

Man kan blive ganske tørstig ved at tænke på de floder af mere eller mindre godt øl, der længe før Gorm den Gamle og fremefter er blevet drukket af brave danske mænd og kvinder; Hvis Christian IV havde set et bryggeri som det, hvor den ærede læser netop befinder sig, ville han flux have udfærdiget en forordning om, at nymodens bryghuse skulle udbredes til hele riget, der dengang var noget større end i dag. Danmark er jo skrumpet en del i det sidste halve årtusinde.