Kunsten at designe nye skatter og afgifter
Kommentar af Jacob Ludvigsen
- Nå, lille Agathe, hvad skal du så være, når du bliver større?
- Jeg skal være designer.
- Jamen, du er da også så kreativ med dine små hænder.
- Far siger, at jeg skal bruge hjernen og designe nye indtægtskilder til Staten. Han siger, at verden bli’r et bedre sted at være, hvis vi alle sammen betaler mere i skat. Og så skal der være nogen til at finde på.
Denne samtale er heldigvis det rene digt, men rummer dog den sandhed, at de talentfulde jurister og økonomer, som har forstand på at opfinde nye skatter, går store tider i møde efter flere års ørkenvandring i skatte-stoppets tegn.
En opfindsom skattefunktionær med blot en enkelt lys idé kan gavne samfundet i 100 år. Indkomstskatten og selvangivelsen blev indført i 1903. Hvis man vil vide mere, kan man pløje sig gennem værket om Danmarks skattehistorie gennem 1.000 år i seks bind. Men er der rejst et monument for den snedige rad, der udpønsede skat på arbejde? Nej, ham skænker man ikke en tanke, skønt han har tilført den store pengekiste flere tusinde milliarder.
Olie de luxe
For at illustrere kreativiteten kan vi tage udgangspunkt i den faktura, der ligger på skribentens bord. Et olieselskab har haft fornøjelsen af at hælde 860,0 liter farvet fyringsolie de luxe i tanken. De havde såmænd ikke behøvet at kolorere den klæbrige, brændbare substans, men da enkelte indehavere af dieseldrevne automobiler lader sig friste til at spare nogle kroner pr. liter, er der udviklet en effektiv form for kulør, som kan spores længe i personbilens brændstoftank. Og hvis det bliver opdaget, så…
For de 860 liter beregner leverandøren sig 3.735,15 kr. Det er ganske mange penge, især hvis man er straffet med langt-rækkende hukommelse, og ved, at i 1960’erne kostede 1.000 liter 175 kr. Men bevares, borerigge, tankskibe, fjernlagre og salgsorganisationen skal have deres andel af oliekagen. For at mildne det første chok yder selskabet en rabat på 51,60 kr. svarende til 60 kr. pr. 1.000 liter. Flot, flot.
For bjørnenes skyld
Nu holder statsopkræverne deres indtog på fakturaen. Energi-afgiften er 1.654,64 kr., og hertil lægges CO²-afgiften på 216,72 kr., tilsammen 1.871,36 kr. CO² er vor tids store stygge ulv, så hvis vi kan holde udslippet nede for et par hundrede kroner, er alting næsten godt. Beløbet vil sikkert blive forhøjet i takt med det mentale klimabarometer.
Efter disse to posteringer lægges tallene sammen til 5.554,91 kr. Staten har dog et yderligere ønske i form af 25 % merværdiafgift af både oliens handelspris, energiafgiften og CO²-afgiften. Momsen løber op i 1.388,73 kr., hvorved hele betalingen for nogle måneders varme i huset andrager 6.943,64 kr.
Hermed har staten beregnet sig 3.260,09 kr. eller tæt på 100%. Uha, det er vel nok godt, at der på den måde sendes et klart signal om, at det er dumt at brænde olie, og at vi gør noget for at redde brune, sorte og hvide bjørne.
Lad os for nemheds skyld være flinke og ansætte indkomstskatten til 50%. Så skal man som lønmodtager tjene 13.887,28 kr. for 860 liter. Literpris: 16,14 kr. Heraf tilfalder 10.203,73 kr. statskassen, fordelt på energiafgift, CO²-afgift, moms og indkomstskat. Ikke klynke, for tiden er det mest noble at sige ja tak til at yde mere i skat, hvis blot verden bliver et bedre sted. Og husk de svage og utilpassede og udviklingshæmmede og børnene og de ældre og skolelærerne og pædagogerne og hjemmehjælperne og sygeplejerskerne og diplomaterne og alle de andre folkefærd, hvis velfærd afhænger af vores samlede ydeevne.
Hjælp dit samfund
Også det krus øl, der netop nu eller om et øjeblik står skummende og fristende på bordet, er i kraft af spiritusafgift, serveringsafgift og moms et bidrag til samfundets opretholdelse, men spekuler ikke for meget over det i drikkeøjeblikket, lad ikke nydelsen overskygge af bekymringer over, hvordan statsunderskuddet på 86.000.000.000 kr. skal hales hjem. Kulsyre, korn og kølighed kan ligefrem være så opløftende og inspirerende, at det fører til en ny, kreativ idé til, hvordan Staten kan øge sine indtægter, måske en genistreg på højde med at lægge moms på afgifter. Hvis forslaget er epokegørende, vil skattemi-nister Kristian Jensen muligvis udbetale en dusør – forlang et par promiller af provenuet. Men pas på, for også denne indkomst vil blive beskattet.