Drik Dansk Dagen
Kommentar af Jacob Ludvigsen
En gang om året skal vi synge på dansk. Statsradiofonien lader vort modersmål klinge, de amerikanske solister må vente til i morgen. På samme måde kunne man forestille sig en festlig årligt tilbagevendende mærkedag, hvor vi hylder de danske drikkevarer. Hygge over hele linjen (ingen norsk Linieakvavit). At placere begivenheden i Uge 40 vil være taktløst, men der er så mange andre dage, der endnu ikke er optaget.
Antallet af danske bryggerier siges at nærme sig 150, men flere af dem har måttet se i øjnene, at uventede udgifter og udeblevne indtægter er en giftig cocktail. De mest solide har gode markedspositioner, og naturligvis vil der altid være basis for bryggerivirksomhed, så længe fremstilling og forbrug af alkoholiske varer er tilladt. For hele branchen vil Store Danske Drikkedag være velkommen propaganda.
Thors hammer
I de første år efter Danmarks indmeldelse i Europæiske Fællesskaber (EF) lød budskabet om at købe dansk. ”Ryg dansk, ryg dansk, sig nej til udenlandsk” sang den folkekære Lone Kellermann, og foreningen Dansk Arbejdes medlemmer anbragte et klæbevare med tegning af en Thorshammer på deres nationale produkter. Nok blev der importeret kaffe, kanel og knallerter, men vi kunne selv fremstille alt fra skibe og lokomotiver til strikkegarn og is. Nu lever vi under globaliseringen og importerer det, der engang gav danske arbejdspladser.
Verdensøkonomien hakker i det, og man kan meget vel forestille sig, at protektionisme vinder frem i de enkelte nationer. I USA vil Barack H. Obama utvivlsomt søge at favorisere de indenlandske fremstillingserhverv, både General Motors og Ford er nærmest blevet statsejede virksomheder. Kina vil ikke bryde sig om, at eksporten falder, da kineserne har hjulpet med at holde dollaren oppe ved at købe amerikanske statsobligationer, trods USA’s enorme statsunderskud.
Den kinesiske befolkning kan ikke selv forbruge alle de varer, der hidtil er fragtet over havet, og fabrikkerne lukker på stribe. Landbefolkningen bliver bedt om at tage hjem, men det er ikke så nemt, når man først er blevet bybo. Sociale uroligheder kan ikke udelukkes, og det gælder også en række andre lande. Tænk, at der næsten har været revolution på Island.
Vent med Euro
Et tilbageslag for den globale handel er ikke ønskeligt, da det vil svække det internationale samarbejde, som er med til at forebygge væbnede konflikter mellem landene. Hvis Euro-samarbejdet bryder sammen, fordi en række syd- og østeuropæiske deltagere ikke længere kan opfylde de krav, der skal hindre inflation, vil det være et voldsomt tilbageslag. Alene den risiko betyder – desværre – at Danmark gør klogt i at udskyde en beslutning om at opgive Kronen.
Festligt havde det været, hvis vi fx 1. oktober hvert år i samlet flok fra vest til øst, fra nord til syd, drak et ekstra krus eller to, mens vi istemte drikkeviser. Vi har behov for flere nationale samlingspunkter, efter at det i en årrække har været suspekt at betragte Danmark som et land med eget sprog og stil; det var en taktløshed mod andre kulturer. I øvrigt var det meste alligevel slet ikke dansk, frikadellen og leverpostejen var opfundet i Frankrig.
Buy British Beer
For ikke at blive beskyldt for protektionisme må vi hellere nøjes med gøre Drik Dansk Dagen til et personligt anliggende uden nogen bestemt dato og koordineret halløj i skænkestuerne. Vi tjener fædrelandet bedst ved ikke at anlægge nationalistiske forbrugskriterier, og så må vi bare håbe, at der stadig vil kunne handles på kryds og tværs, og at vi undgår kortsynede og fladpandede toldmure.
Modekokken Jamie Oliver har for nylig – sikkert mod et klækkeligt honorar fra den engelske svinelobby – udbredt sig om vigtigheden af, at engelske forbrugere vælger britisk bacon frem for dansk. Sådan kunne vi aldrig finde på at sige om deres tynde overgærede ale.
Skål for verdenshandel, valutastabilitet, banksikkerheden og den sunde fornuft, der har været en mangelvare i årevis.