Dagen derpå

Noget tyder i hvert fald på det. Han har endnu ikke åbnet øjnene, men under dynen kan han mærke varmen fra et andet menneske. Han prøver at fremkalde et billede, men det er tåget. Det var vist blevet ret sent. Den sidste del af aftenen træder ikke helt så klart frem som den første. Men han kan dufte hendes parfume. Et smilende ansigt med et par helt uimodståelige grønne katteøjne dukker op af tågen. Han mærker en fryd af lykke gennemstrømme sig. Kan det være hende, der ligger i hans seng? Han husker hendes mund. Den måde hendes overlæbe trak opad. De let adskilte læber gav hende et henført udtryk, når hun dansede. Han havde forsøgt at kysse hende... Men hun var vist blevet vred...

Pludselig husker han det hele. Hun havde en kæreste. Faktisk var det ham, hun havde danset med. Han var blevet endnu mere vred end hende. Det havde været pinligt. Det kan umuligt være katteøjnene, der ligger under hans dyne. - Men hvem er det så?

Han lader forsigtigt fingerspidserne glide hen over hendes hud. Hun føles blød. Han kan mærke, at hendes hår er langt. Spekulerer på, om hun mon er blond eller brunette. Han kan simpelthen ikke fremkalde et billede. Han begynder at bliver bekymret. Hvis hun bare er nogenlunde dejlig, burde han da kunne huske et eller andet om, hvordan hun så ud. Men han er fuldstændig blank.

Han prøver at komme i tanker om, hvem han ellers har danset med. Tværede glimt fra det fyldte dansegulv moser igennem hans træge hjerne. Lissy slår ned som et lyn: En solarie-heks fra Hundige. Hendes højrøstede, tobaks-hæse stemme overdøver musikken. Hun har et stort henna-rødt hår og en gnidret grøn sol tatoveret rundt om sin piercede navle. Hendes mørkebrune pergamenthud er lige ved at give op, efter tyve års intens UV-bestråling. Han kalder hende Egtved Pigen, men hendes kendskab til arkæologi er åbenbart ikke så stort, at hun forstår fornærmelsen. Tværtimod er hun meget indladende. Han gyser ved tanken. Var han virkelig så fuld? Kan det virkelig være hende, der ligger ved siden af ham, uden en trevl på kroppen.

Det svimler for ham. Han føler sit bryst snøre sig sammen. Mundvandet begynder at løbe, og sveden springer frem på hans pande. Egtved Pigen fra Hundigecenteret i hans hjem! I hans seng! Han må have luft. Han tvinger sig ud af sin døs. Kommer fri af dynen med et gisp. Den kvinde skal ud, og det nu! Men det er slet ikke hans seng. Det er ikke engang hans hjem. Det er det yndigste pigeværelse. Velduftende, rent og hvidt. Solen skinner ind. Lette lyse gardiner duver blidt i sommervinden, og fuglene synger udenfor. På puden ved siden af ham ligger den smukkeste lille blonde pige. Hendes hud er helt glat og lys. Hun har en let sund rødmen i kinderne. Han er lettet og dybt betaget. Så ren og fin. Så perfekt en skabning. Han ser sig omkring.

Det eneste, der forstyrrer dette skønne billede, er hans eget beskidte tøj, der ligger kylet rundt i værelset. Bukserne hænger over en væltet lampe. Han holder hånden op for munden og lugter til sin ånde. Den er ikke god. Han kryber forsigtigt ud af sengen. Kan stadig ikke helt huske, hvad der er foregået, men har en instinktiv fornemmelse af, at det nok er bedst, han rydder lidt op i sporene. Han rejser lampen og samler sit tøj sammen.

Han børster sine tænder med pigens tandbørste, og tager vand i hovedet. Begynder at føle sig helt ovenpå. Hun er godt nok dejlig. Hvordan bærer han sig dog ad? Han ser sig selvtilfreds i spejlet: Det må være hans naturlige charme... Han er fast besluttet på at give pigen det bedst tænkelige indtryk af ham, når hun vågner. Vil købe frugt, æg og bacon; overraske hende med den helt store brunch-anretning.

Han slår låsen fra, så han kan komme ind igen uden at vække hende. Men i det samme dukker hun op bag ham. Hun har taget lagenet om sig, og ser spørgende på ham. Han bliver helt blød. Han elsker hende. Hun må nedstamme fra guderne.

Han kysser hende og siger, at han straks er tilbage. Vil vide, om der er noget, hun har særlig lyst til fra bageren. Pigen ser på ham. Hun er ikke synligt be-gejstret. "Så skal det være et par hindbærsnitter." Han stopper i døråbningen. En smule forvirret. Hendes afmålte facon gør ham usikker. Han kærtegner hende kejtet. "Hindbærsnitter? Til morgenmad?" Pigen nikker, idet hun slår låsen til igen. Det er nok det eneste, der er fladt nok til, at han kan få det gennem brevsprækken, når han kommer tilbage... Hun smiler kort, med et lidt overbærende nik. - Så lukker hun døren...