Her går det skævt, send flere penge...
Kommentar af Jacob Ludvigsen
Forleden fandt jeg i en af mine æsker med mærkværdigheder en blikmønt fra 1970 med kong Frederik IX’s monogram. På-lydende: 1 øre, altså 0,01 kr. Jeg overvejede straks, om jeg skulle udnævne den til lykkemønt. Lykke kan man næsten ikke få for meget af, ej heller penge. Men hvad er bedst?
"Lykken er ikke gods eller guld" - Udtrykket stammer fra et digt af Charles Emil Gandrup (1847-1911) med melodi af Peter Erasmus Lange-Müller (1850-1926). Måske kan man være heldig at høre banaliteten i DR’s søndags-tidslomme "Giro 413".
Men der er mere slag i den moderne talemåde: Hellere rask og rig end syg og fattig. Man skal nemlig være ret specielt indrettet, hvis man føler sig lykkelig uden at have penge til føde, klæder og husly. Eller et glas øl.
En amerikansk hædersmand er blevet afsløret for svindel for 300 milliarder kroner, hvorved han er cirka 300 gange "dygtigere" end vor hjemlige it-jonglør, som blev udnævnt til Årets Iværksætter af et revisionsfirma, samtidig med at han var på flugt fra sin familie, medarbejderne, vennerne, rockerne, bankerne, pressen og sin egen skygge. Om han finder lykken i Vestre Fængsel er uvist.
Penge er ikke en vare
Verden ville afgjort tage sig kønnere ud, hvis dansen om guldkalven blev erstattet af en træsko-polka. Engang først i 1970’erne overværede jeg et foredrag om det pengeløse samfund, og det var ikke noget med overgangen fra kontanter til kreditkort. Nej, penge skulle simpelthen afskaffes, og så måtte man bytte sig frem, således som det sikkert var almindeligt for en halv snes tusinde år siden, da kursen på en pilespids var to klumper rav. Idealisten kunne ikke svare på, om det ville være muligt at køre med sporvogn (!) for et bundt gulerødder, og forsamlingen brød ud i en ondskabsfuld latter.
Det største problem er, at penge fra at være et praktisk omsætningsmiddel er degraderet til en vare. Man taler om prisen på penge, skønt den burde ligge fast – værdien er jo trykt på mønter og sedler. I skrivende stund har den amerikanske centralbank nedsat renten til 0,25 %, og snart kan man vel få betaling for at optage et lån. Desværre er de delvist statsejede bankers "rådgivere" så nervøse, at de slet ikke tør give kredit, mange firmaer står uden bankforbindelse.
Seddelpressen snurrer
For at fremme forbruget taler man om at trykke flere pengesedler. Denne nemme løsning har man valgt i det tidligere Rhodesia, nu Zimbabwe, hvor inflationen er gået helt over gevind. Prisen på de få varer, der er tilbage, fordobles hver dag. Island står også som et glitrende eksempel på, hvad der kan ske, når et samfund går bankerot. For nogle år siden gik Argentina fallit, og den ruinerede middelklasse deltog i gemene butiksplyndringer. Hvis arbejdsløsheden stiger og forbruget daler, begynder statskassen at løbe tør, og hvis velfærdsstaten med et betydeligt antal offentligt ansatte og mennesker på offentlig forsørgelse skal fodres, må staten optage lån i udlandet – hvis der ellers er långivere tilbage.
2009 bliver et broget år med aktiekriser, krak, politisk uro og panik. Folk, der troede deres alderdom sikret, vil få en lang næse, og når de henvender sig på bistandskontoret vil de få at vide, at de kan komme igen, når de har solgt huset og bilen. Salget af lykkepiller vil stige, men lykken er hverken gods, guld eller kemiske stimulanser.
Den stærke mand
Historisk set er det i perioder som denne, at kravet om "en stærk mand" begynder at gøre sig gældende. Folket fristes af den store reformator, som vil gøre op med dårligdommene og indføre et sundt system, der kan sikre velstand og velfærd til alle. Endnu har vi ikke set patentmedicineren, og forhåbentlig bliver vi også fri for den komedie. Eller rettere tragedie, for den slags drømmeri ender altid galt.
Lykken er godt helbred og højt humør, rare familiemedlemmer og venner og evnen til at se lyst på fremtiden, selv om den tegner sig mørk og uigennemskuelig som en porter.
Lad os udbringe en skål for, at 2009 trods alle odds viser sig fra den pæne side og skåner os for individuel og kollektiv undergang. Måske vil min lykkemønt trods sit beskedne pålydende vise sig virkningsfuld, og så deler jeg gerne effekten med den, der læser disse linjer.