Starten på en frisk
Kommentar af Mik Schack
Januar er begyndelsen på en frisk, hvor man kan se tilbage på det forgangne års mange spektakulære begivenheder, som i de fleste tilfælde allerede er beskrevet fyldestgørende i alle medier.
Jeg vil derfor se tilbage på en enkelt meget mærkelig begivenhed, som ingen har bemærket, eller bare ikke har kommenteret. Politireformen spillede fallit efter kort tid, og politichefen Torsten Hesselbjerg var på Christiansborg for at prøve at fremlægge en nymodelleret udgave af samme makværk, alt imens at den halve samlede danske politistyrke iført kampuniformer, var i færd med at rive kvisten af et lille skur med tagpap på Christiania med stor ballade til følge. Hvad fanden var ideen med det? Hvorfor var der ingen medier, som tog notits af det, eller blot undrede sig over det fuldstændig proportionsforskudte optrin, som i øvrigt foregår nærmest dagligt i Christianias omegn, hvor man kan observere talløse blå politiskovvogne gemt bag buske og på gruspladsen ved den lille bro over til Holmen.
Det tror da fanden, at politiet ikke er synlig i de danske gader og ved indbrud, når de alle render op og ned ad Bådsmandsstræde og afholder øvelser i at oppiske kamplignende hverdage. Alt imens de hashhandlere, som de har været med til at fjerne fra Pusher Street, nu render rundt og skyder på hinanden i Tingbjerg og på Nørrebro, fordi politiet ikke længere har styr på, hvor de er og giver anledning til at politichefen måtte ind og stå skoleret med sin lappeløsning om at skrive ordet POLITI på politiets civile biler for at få det til at se ud, som om der er mere politi på gaderne, selvom de i virkeligheden alle står og river i et paptag på Christiania og dermed udløser gadekamp, som medierne dækker massivt uden at undre sig det fjerneste. Den eneste, som så det groteske i det, og som nævnte det, var sjovt nok statsminister Anders Rasmussens tidligere spin doctor Michael Christiansen i TV2 News. Ellers intet. Hvad gik det ud på? At få det til at se ud som om at Christiania er skyld i, at der ikke er noget politi, som straks rykker ud til indbrud i Hjørring, fordi samtlige landets betjente er udkommanderet til at pille taget af et hus, som få dage senere retsligt ville blive fredet, eller hvad var det? Det er her, man ser, at landets tredje statsmagt, pressen, er lagt fuldstændig død, når det ikke lige drejer sig om at planke en sjældent ihærdig freelancejournalists soloafdækning af en selvkørende it-factoryskandale.