Ventetid - en fjende af flid
Kommentar af Jacob Ludvigsen
Hvis der i morgen blev fremlagt en undersøgelse, der viste, at der på verdensplan spildes 5.000 billioner dollars på at vente, ville det lyde sandsynligt. Motorvejskøer, togforsinkelser, endeløs ventetid i telefonen og langsommelighed indenfor offentlig og privat administration. Alle kender fænomenet og forbander den mangel på regularitet, det forvolder. Man kommer for sent på arbejde, for sent til aftalen. Et eller flere led svigter, man kan ikke passe sine pligter. Flid kræver tid, spild af tid dræber flid.
Fra Kastrup Lufthavn, der er australsk ejet, er denne sommer udgået en melding om, at man nu vil fastsætte en form for ventepolitik, der skal fastsætte rammer for forsinkelserne i forbindelse med indtjekning og bagageudlevering. Direktøren mener dog ikke, at han kan forpligte de enkelte operatører, men måske vil han oplyse navne på de firmaer, som ikke vil være med i en ventetidsgaranti.
Passagererne vil da – i teorien – have mulighed for at vælge det flyselskab, som er bedst til at trimme handlingselskabet, der består af hænder. Erstatning for spildte minutter bliver der dog ikke tale om, fastslår direktøren, som hermed kan berolige ophidsede gemytter med, at "vi gør noget ved sagen". Vi må glæde os til nye tilstande i fx 2012, hvor mødetiden ikke overstiger flyvetiden, og bagagen ikke udsættes for udsættelse. Da feriesæsonen satte ind i år, blev 3.000 kufferter på grund af en "computerfejl" efterladt i Kastrup og måtte eftersendes.
Øst, vest – køer er værst
Vi lo meget af de lange køer i fortidens Polen og Rusland, hvor husmødre måtte stå i timer for at opnå en pakke vaskepulver. Sådan er det heldigvis ikke hos os. Nej, der er kaffe nok på hylderne, men det kan nu og da koste en del tid at få lov at betale i den betjeningsfri butik. Man skal være provokatorisk anlagt for at råbe DING-DONG KASSE 5, af og til virker det.
Vil man tale med "sit" telefonselskab om en uforståelig regning, koster det 37 minutter med grim musik, mens "første ledige medarbejder" er til frokost. Omvendt kan man også være heldig at blive stillet hurtigt om til en fornuftig person, som løser problemet i en fart, og så føler man sig ligefrem privilegeret og taler med den pæne stemme til den flinke medarbejder. En rar fornemmelse, afveksling er godt.
Sagsbehandlingstider er et særligt kapitel. Politiets vigtigste arbejdsredskab er de store papirkurve, der gør det muligt at henlægge umulige og uinteressante sager, så ressourcerne kan sættes ind, hvor der er behov. Mange kriminelle må i det stille fryde sig over at være sluppet med skrækken, andre er mindre heldige og bliver trukket i retten med stor forsinkelse i forhold til forbrydelsen.
Bliver man dømt, kan der gå lang tid, inden der gennem brevsprækken dumper en tilsigelse fra Direktoratet for Kriminalforsorg, som Statens Fængselsvæsen så hensynsfuldt kalder sig. Man skulle være blevet højesteretsadvokat med ret til at debitere 2.200 kr. i timen plus det løse. Da ville man for alvor sande, at tid er penge og lære at udnytte spildkvoten i lufthavne, fly og taxi. Alt lykkes med en mini-pc.
FN burde arrangere en forsinkelseskonference, hvor årsagerne analyseres, og hvor der opstilles kvalitetsmål for reduktion af lange køer og ekspeditionstider. Professorer i forsinkelsesvidenskab ved alverdens universiteter vedtager en fælles verdensdeklaration om Progress through Precision, og præcision indføres som målbart fag i folkeskolen. Schweiz vil gerne være værtsland.
Tidens travle tempo
Psst: Har De valgt øl? Eller venter De? Husk, at det tager lidt tid at skænke med skum og ynde.
Søren Kierkegaard, som spadserede rundt i 1800-tallets Kjøbenhavn og levede af arvede midler, hånede hastværk: "Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt". Han kunne sagtens være kry, han skulle hverken hente børn i daginstitutionen eller gå til planlægningsmøde kl. 8. Om Kierkegaard fik sig en bajersk øl på kælderbeværtningen "Hvide Lam" på Kultorvet (oprettet 1807) foreligger intet sikkert, udover at Kierkegaard har boet på torvet. En cigar røg han undertiden: "Gaadefuld bør man være ikke blot for Andre, men ogsaa for sig selv. Jeg studerer mig selv; Naar jeg er træt deraf, saa ryger jeg til Tidsfordriv en Cigar og tænker, Gud veed, hvad vor Herre egentlig har meent med mig, eller hvad han vil bringe ud af mig." ("Enten-Eller" 1843).
Travlhed er tidens puls, og derfor er det så inderligt vederkvægende at tage sig tid til at pleje sin tørst og vinde et tids-helle. Det behov havde Kierkegaard kun i ringe grad.
Psst: Nu er øllet forhåbentlig på bordet, det vil vise sig vente-tiden værd.