Helt hen i vejret

Kommentar af Mik Schack 

Hvad helvede er den nu af, skreg hele Danmarks feriebefolkning midt i juli! Det kan de sgu da ikke gøre!

De kan da ikke komme farende ustandseligt med alle deres vejrudsendelser, hvor de tuder vores ører fulde af advarsler mod kommende skybrud, hvor de slæber alt, hvad der kan krybe og gå af kamerafolk ud til afsidesliggende tomter, som tidligere har haft en kælder oversvømmet, og filme-filme igen-igen, og spørge om de er klar til nye vandmasser. Hvilket de altså var, kunne vi se. Der var investeret i armerede jerndøre til vinkældere og gravet diger rundt om huse, og alle var spændt på, om diger og døre nu også holdt til de faretruende mængder af natur, som pludselig ville blive hældt ud over os.

Min mor gik i chok og ringede til min lillebror og bestilte ham til straks at komme over og løfte dæksler af kloakker, så de kunne blive renset og dermed modstå de 70 mm vand, som vejrudsigterne lovede ville oversvømme hendes hus.

Alle fulgte med i det truende skybrud, som var på vej til at udslette os. I sommerlandet talte vi ikke om andet. Heller ikke på stranden kunne man undgå at høre forbipasserendes passiar om emnet. Givetvis fordi de ikke havde andet at tale om, men alligevel. Alarmerende vejrnyheder, som de rigtige nyhedsudsendelser ikke forspildte chancen for at tage op midt i sendetiden, som kunne være brugt til noget væsentligt, i og med at vejrmeldingerne under alle omstændigheder ville komme som planlagt lige efter de rigtige nyheder. Men nej! Dette var vigtigt. En naturkatastrofe truede hele Danmark.

Og så skete der ikke en skid. Der kom et par dråber, svarende til hvad der kunne være i et æggebæger. "Skybruddet" varede under fem minutter, og jorden under bambussen var stadig tør.

Men vi skulle stilles om til tv-vejret i ét væk, til vejrværter, som ikke får lov til at fortælle om vejret, fordi de har fået besked på at underholde med alt muligt andet. Deriblandt at sørge for at vi bliver hængende på kanalen, så stationen får tid til at sende os en røvfuld elendige reklamer for ligegyldige betalingskanaler, som lover fodbold og bedre vejr. Eller de skal optræde som kække studieværter, uden at have noget som helst på tapetet, fordi vejret efterhånden er det eneste i tv, som folk vil se. Men som vi altså ikke rigtigt får at se, fordi vejrmeldingerne handler om selve vejrudsendelserne frem for budskaber om vejret.

Det er blevet til lavbudget-underholdning, som rejser land og rige rundt med vejrkort for at fylde tiden ud mellem reklamerne eller mellem nyhedsudsendelserne. Der inviteres kunstnere derud for gratis at lave vejrværternes underholdningsarbejde. De kommer i reglen fra København og skal have transport og overnatning. Der er også inviteret publikum, som skal underholdes af kokke klokken sent om aftenen, hvor ingen er sultne længere, mens de arme tv-seere, som bare vil vide, hvordan vejret bliver, er holdt som gidsler i hele dette tv-vejrcirkus.

Og så er det bare snyd det hele, når vejret slet ikke kommer. Det rigtige vejr altså.